Gemt bag høje bjerge findes De Tolv Rigers Land.
Her bor de to detektiver Rikke og Gnist, der altid er klar, hvis nogen har brug for hjælp.
Da Æblefolkets frugttræer begynder at visne, må Rikke og Gnist sejle ud for at løse mysteriet. Undervejs møder de både snedige æbletyve, en snakkesalig papegøje og en meget gammel og taknemlig drage.
Et eventyr om venskab, mod og nysgerrighed. Og om at nogle problemer først kan løses, når man tør flyve højt og dykke dybt.
Uddrag af bogen
”Nu bliver der tid til en lille lur,” tænkte han.
Men da han sænkede sejlet igen, opdagede han ikke, at et reb havde viklet sig om hans fod. Han tog et skridt bagud, snublede – og vupti!
Sejlet drønede ned, og Gnist fløj op i luften med hovedet nedad. Han hang og sprællede som en fisk på en snøre. ”Pokkers også,” mumlede han.
Om forfatteren
Kenneth Dahl (f. 1961) bor i Holstebro og har altid haft en livlig fantasi. Da hans børn var små, fortalte han dem eventyrlige godnathistorier, som nu er blev til De Tolv Rigers Land – hans første børnebog. Han spiller musik, maler, tegner og skriver.
| Forfatter | Kenneth Dahl |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | November 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog, farvebilleder |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 58 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |