Det begyndte egentlig ret uskyldigt.
En flytning. En ny by. Et nyt gymnasium.
Men Ravnstett er ikke en helt almindelig by.
Hvorfor stirrer naboen Sally så ubehageligt?
Hvorfor går ingen frivilligt ind i Nebel Skov?
Hvorfor kan Emilie se en lille pige, som ingen andre kan se?
Og hvad er det egentlig, gæsterne på The Morgue laver derinde om natten?
Sammen med sine nye venner Jonas og Frey begynder Emilie at grave i byens hemmeligheder.
Det viser sig hurtigt at være en rigtig dårlig idé.
For nogle af byens borgere er ikke helt levende.
Og nogle af dem er meget, meget sultne.
Velkommen til Ravnstett.
Du kom selv.
Uddrag af bogen
Hold da op, hvor var der stille! Et sted mellem træerne var det, som om der var trampet en lille sti. En underlig følelse sneg sig ind i hendes krop. Det var som om, vinden var begyndt at røre på sig. Som om vinden smøg sig omkring hende.
”Gå væk”, lød en hvisken fra vinden.
”Gå væk.”
”Gå væk.”
”Hvem er du?” hviskede Emilie.
”En, der vil dig det godt” hviskede vinden. ”Gå væk. Tag mod byen.”
”Hvorfor?”
”Der er nogen, som venter på dig.”
”Hvem skulle dog vente på mig?”
”Søg, min pige. Søg blandt de døde.”
Om forfatteren
Henrik Kruse-Hansen er lektor på Københavns Professionshøjskole og skønlitterær debutant. I hans fortællinger smelter snigende uhygge, nordisk folklore og sort humor sammen, mens almindelige mennesker opdager, at det overnaturlige lurer lige under hverdagens overflade. WTF sker for Ravnstett? er hans debutroman og første bind i en planlagt trilogi.
| Forfatter | Henrik Kruse-Hansen |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | November 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog med farve- og sort-hvid-illustrationer |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 339 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |