KJERLIGHEDENS GJERNINGER - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab

KJERLIGHEDENS GJERNINGER - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab

179,95 DKK

KJERLIGHEDENS GJERNINGER - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab
Varer
 
Pris
Note
Antal

Kjerlighedens Gjerninger er en lang udlægning af det dobbelte kærlighedsbud, hvilket indebærer, at man skal elske Gud af hele sit hjerte, men også sin næste som sig selv, så der er tale om en trekant, hvor Gud, næsten og selvet hører uløseligt sammen. Ingen af de tre kan tages ud og dyrkes alene, for når der er tale om kristendom, vil et Gudsforhold altid indebære et næsteforhold, og selvom der er tale om selvfornægtelse, så skal man alligevel tage sig selv alvorligt, for kun da kan man være noget for andre. Kierkegaard skelner mellem to kærlighedsformer, hvor den ene betegnes som selvkærlighed, og det er det, vi normalt kalder for kærlighed, mens den anden er betegnet ved næstekærlighed, hvilket er kristen kærlighed eller Guds kærlighed, så den første er altså den, som vi har i forhold til vores ægtefælle, børn og familie, mens den sidste er den særlig gudgivne kærlighed.

Uddrag af bogen
Gennemgående er det afgørende, at man ikke skal kigge på andre, søge efter rollemodeller eller dannes til noget bestemt, men udelukkende modtage det selv, som den enkelte er gjort af, så først den dag, man har forsonet sig med sig selv og er tilfreds med den, man er, hvilket ikke har noget med selvtilfredshed at gøre, først da begynder livet for alvor. Når man bliver sig selv, så bliver man altså ikke en anden, men netop sig selv, og det selv må man besinde sig på, forholde sig til og endda leve med resten af sit liv. Det kan fastslås, at det, der bl.a. adskiller mennesket fra dyrene, er, at mennesket har bevidsthed, mens dyrene lever i deres egen verden.


Om forfatteren 
Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund har skrevet guider om Kierkegaard i såvel helikopter- som myreperspektiv, og det er altid hendes intention at gøre læserne nysgerrige på og interesserede i hans tænkning, så det fører til videre læsning.
 

Forfatter Lise Søelund
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår August 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 120
Ekstern Reference
ISBN