Beretninger fra beredskabets ambulancetjeneste, skildret råt for usødet i komprimeret digtform.
Vi kan alle få behov for en ambulance, men hvordan føles det at stå i frontlinjen og være den, der skal træffe de rette beslutninger på bare et splitsekund, der hvor grænsen mellem liv og død er hårfin?
Læserne gives et unikt indblik i en livsbekræftende branche, men opfordres kraftigt til at spænde sikkerhedsselen, for i samme sekund signalet går rykker ambulancen ud. Ofte med horn og lygter, helt derud, hvor de fleste flygter, der hvor sindet for alvor tager noter.
Uddrag af bogen
MOTORCYKLISTEN
vejbanen våd
som festen
humøret højt
som hastigheden
forløsende frihed
som fuglen
ungdommens
udødelige
fandenivoldskhed
erstattes af
Vorherres
umenneskelige
straksdom
kram et træ
med 150 km/t.
grinet flækkes
som hjelmen
inden alt
formørkes
Om forfatteren
Glenn Enrico Buhl Liwervall (f. 1964) er fuldblodsforfatter beriget med et overflødighedshorn af livserfaring. Efter en erhvervskarriere i beredskabet er det nu skrivning, der beslaglægger hans fulde opmærksomhed. Glenn har tidligere forfattet citater, slogans og fået udgivet flere digtsamlinger, noveller i antologier samt den psykologiske thriller Låsesmeden.
| Forfatter | Glenn Enrico Buhl Liwervall |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | November 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 94 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |