Annika er lige flyttet til en ny by og skal starte i en ny skole. Første skoledag er et mareridt. Men det er ingenting i forhold til de problemer, der dukker op, da hun en morgen vågner på kirkegården. For her opdager hun, at hun ikke er et menneske. Men en ligæder. En Ghoul.
Uddrag af bogen
”Sli… slip ham,” fik hun fremstammet. Hendes stemme lød tør og bange. Hendes hånd rystede så meget, at pistolen svajede frem og tilbage.
Betjenten drejede hovedet og kikkede vredt på hende. ”Slip pistolen, tøs. Det er ikke legetøj.”
”Skyd ham,” mumlede Rasmus.
”Slip den pistol, NU!” brølede betjenten igen til hende.
De begyndte begge at tale højt i munden på hinanden. SKYD, SLIP, SKYD, SLIP.
Annika kunne mærke en begyndende knude i maven, idet hun brugte tommelfingeren til at lede efter den lille sikring på siden af pistolen. Hun var ikke sikker på, om det var det rigtige at gøre, men det var sådan, de altid gjorde på film. Hun kunne ikke finde den og håbede på det bedste.
”Si… sidste chance,” mumlede hun, ”SLIP HAM.” De sidste ord kom nærmest som en hvinen.
Betjenten stirrede trodsigt på hende og begyndte så at trække et par håndjern frem. Annika lukkede øjnene … BLAM!
Om forfatteren
BJARNE NORDBERG PEDERSEN er født og opvokset på Holbæk-egnen og arbejder som børnebibliotekar. Hans interesse for den fantastiske fortælling og den gode historie er, hvad der driver ham til hverdag. Han bruger fritiden på at opsøge, opleve og fortælle historier i alle afskygninger.
Forfatter | Bjarne Nordberg Pedersen |
Størrelse (Længde) | |
Udgivelsesår | Juni 2015 |
Størrelse (Højde) | |
Udgivelsestype | P-bog og E-bog |
Størrelse (Bredde) | |
Indbinding | Omslag m/flapper og E-pub |
ISBN Nummer | |
Sideantal | 154 |
Ekstern Reference | |
ISBN | P-bog: 978-87-93328-76-1 og E-bog: 978-87-93328-80-8 |