Forfatteren skriver:

”AFASI BETYDER TAB AF ORD OG IKKE TAB AF INTELLEKT!”
Afasi er fransk og betyder MANGLENDE TALE. (Ordet dækker over manglende kommunikationsevner: evnen til at udtrykke sig mundtligt, til at forstå det talte sprog samt til at kunne læse og stave/skrive!)
Stroke er en fælles betegnelse for blødning og blodprop i hjernen. De fleste tilfælde af stroke (85 %) skyldes en blodprop i hjernen. De øvrige tilfælde skyldes blødning i hjernen (15 %). 
Hvert år bliver ca. 12.000 danskere indlagt med et stroke. Det svarer til ca. 33 personer om dagen.
I alt oplever 1 ud af 5 danskere over 25 år på et tidspunkt at få et stroke.
Stroke er sjældnere for personer under 25 år, men også i den kategori opleves det nu oftere og oftere.
Oven i det tal skal tilføjes mennesker, der bliver senile og demente. 
Personer, der rammes af et STROKE, er enige om, at de medfølgende kommunikationsmangler
giver de største menneskelige omkostninger og gener. At sige én ting – men mene noget andet: For mennesker med afasi er det hverdagskost.
De sidste tre år, vi opførte forestillingen, var vi faste på skemaet, hvert halve år på to af landets sygeplejeskoler.
Lyder det tungt og kedeligt? Nixen biksen, Karen Blixen!:
Utallige gange var hændelser så tragikomiske, at de spontane fnis eller latterbrøl lå latente i front, indestængte – til ens trommehinder føltes som trykkogere på kogepunktet – men der, hvis de blev sluppet løs, ville være decideret uforskammede, hensynsløst sårende og krænkende.
Afatikere har store mængder af selvironisk humor, men ingen ved jo, ud over personen selv, hvornår et menneskes grænser er overtrådt. Jeg vil æde min oldemors gamle hat eller din oldemors, hvis du ikke finder mindst 20 beskrivelser, hvor du må overgive dig og le med.

Uddrag af bogen

– Jøsses, undskyld, Margot! Men du er jo et omvandrende leksikon i EDER og FORBANDELSER!
siger Hofteoperationen leende.
Også Margot ler nu.
– Jeg har læst et sted, at det, som de hjerneskadede lærer først, er deres børnelærdom, inklusive de forbudte ord! Siger Knæskaden og ser på Margot: – Er det ikke rigtigt?
Margot bliver forvirret et øjeblik:
– … Øhhh … Nej … Øhh … Nej …
Pludselig får hun travlt: I al hast får hun fundet den efterhånden godt brugte afasibrochure frem og leder. Imens spørger Knæskaden igen:
– Er det forkert?
Margot får lige lov til at demonstrere, at knoppen ikke fejler noget:
– Nej! siger hun klart og tydeligt: – Læs her! Hun udpeger nøje stedet for Knæskaden. Hun læser indad, til Margot siger:
– Højt! … Du … læs… læ-se højt!
– ”Specielt i starten har den afasiramte svært ved benægtelser: For eksempel ”Kan du ikke?”, ”Vil du ikke?”, ”Tror du ikke, at …?” Hertil vil den afasiramte konsekvent svare NEJ! Derfor skal spørgsmålet altid lyde: ”Kan du?”, ”Vil du?”, ”Tror du, at …?” Hvortil den afasiramte kan svare korrekt på, om han/hun kan udføre – eller ikke kan
udføre opgaven.” Knæskaden ser på Margot, der nikker.
– Så har vi også lært noget i dag, tilføjer Hofteoperationen.
 

Om forfatteren
Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.