Spas er en novellesamling om mennesker med almindelige liv, hvor små sprækker langsomt vokser sig store. Det er fortællinger om relationer under pres. Om kærlighed og ensomhed, der sniger sig ind. Forandringer, der igangsætter en ny hverdag, og forsøg på at få det til at fungere, både alene og med andre.
Sport er et gennemgående element i bogen. For nogle er det et frirum, hvor tankerne kan forsvinde for en stund. For andre bliver det en arena, hvor konflikter og usikkerhed træder tydeligere frem. I Spas er sporten både en vej ud og en del af det, man forsøger at forstå.
Uddrag af bogen
De var endt på det gamle skibsværft, og hun klatrede op ad en brandstige, op på taget, Valdemar var nervøs, men fulgte efter. Rosa sad allerede med benene ud over gavlen og kiggede ud på havet. Skyerne drev hen over himlen, mens mågerne hvirvlede rundt i luften. Natten var mørk, men morgenen var på vej, solens stråler krøb over horisonten og farvede morgenhimlen i spredt fægtning i gule, blå og dybhavssorte farver. Natten ville snart miste sin sorte farve. Han satte sig hos hende. Og de sad og kiggede ud, hun lagde sit hoved på hans skulder.
– Jeg nyder at sidde her, også når vi ikke siger noget.
– Hmm, sagde han.
– Det er mit yndlingssted på hele øen, måske i hele verden.
Man kunne se de andre øer, de tændte lys i husene og Fyn, der lå som en tåge bag de små øer.
Rosa ville gerne snakke om i går. Især efter det, hun havde hørt fra Pil, som havde hørt det fra Helge. Hun håbede på, at Valdemar ville sige noget.
Om forfatteren
Ruben Foldager Scharff er opvokset i Odense og er nu bosat i København. Han fandt sin passion for skrivning på Grundtvigs Højskole og i skrivefællesskaber. Han debuterer med novellesamlingen Spas og er inspireret af dagligdagen og livet som ung mand.
| Forfatter | Ruben Scharff |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | September 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 88 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |