ISBLOMSTER

ISBLOMSTER
ISBLOMSTER
Varer
 
Pris
Note
Antal
  • Vælg udgave: E-bog

    90,00 DKK

     
  • Vælg udgave: P-bog

    189,95 DKK

     

Novellesamlingen Isblomster indeholder 17 små fortællinger. De spænder vidt, både geografisk og handlingsmæssigt. Læseren kommer bl.a. med til Afrika og Grønland. Det er små skarpe glimt af nogle af de spil, vi som mennesker spiller – for os selv og for og med hinanden. Og der sættes fokus på de dilemmaer, livet også byder på. Nogle situationer er genkendelige, andre er nye og anderledes og viser os en verden, vi ikke kender.

Uddrag af bogen
Selvfølgelig kunne hun ikke falde i søvn. Det havde været en dejlig aften. Men hvad var det med de halve løfter: vise ham klipperne – køre med ham på motorcyklen? Tankerne kørte rundt i hovedet, det han havde sagt – og det hun sagde. Søvnen kunne slet ikke få plads. Indimellem kom der billeder af Carsten. Måden, han tog om hende på, måden, han spiste på. Når han drak kaffe og sank, lød det så højt. Måden, han gned hagen på, når han tænkte over noget. Carsten, som hun kendte så godt.

Hun havde dog erkendt, at der var situationer, hvor man stod helt alene. Man var i virkeligheden helt alene. Alt andet var indbildning. Man kunne bilde sig selv ind, at man var to og komme godt af sted med det i årevis – men inderst inde var og blev man kun sig selv. Carsten havde sit liv, børnene havde deres. Hun vendte sig igen.

Om forfatteren
LISE ANDERSEN (f. 1945) debuterede i 1991 med en digtsamling. Hun har skrevet børnebøger, romaner, noveller, lyrik m.m. – foreløbig 24 titler. Hun har boet og arbejdet som sundhedsplejerske i flere udviklingslande, hvilket også afspejler sig i hendes forfatterskab.

Forfatter Lise Andersen
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Juni 2015
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 174
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 978-87-93328-61-7 og E-bog: 978-87-93328-83-9