BLODIG DAGBOG

BLODIG DAGBOG
BLODIG DAGBOG
Varer
 
Pris
Note
Antal

Mørke anelser glider hen over siderne i den kun 15-årige Emilies dagbog – anelser, der forvandler hendes verden til en sitrende uro, i takt med at familiens medlemmer en efter en falder fra på blodig vis.

I en verden, hvor rammen er en gammel, gotisk villa bygget på en tung krypt, hvis fortid stiger op gennem fundamentet. Et univers, der trækker sig sammen i sort paranoia. Fra hendes ungpigeskrift vokser en skræmt mistro, der får hende til at lytte og iagttage – kommer morderen udefra eller indefra? Og hvorfor?


Uddrag af bogen

Vi stod og fulgte ham – vi, den tavse gruppe med smalle smil i de næsten tillukkede øjne. Bag vinduet, halvt skjult af de tunge gardiner. Fulgte hans lange græshoppeben sakse op og ned, op og ned på cyklen – op ad bakken, op ad stien mod vort afsides hus. Han, et sort, væmmeligt insekt, med ryggen krummet ned mod sin bagkrop, fotografens kukkasse-udstyr på bagagebæreren med skiltet ’Willumsens Photografi’.

Insektet saksede og saksede – ryggen krummede sig mere og mere, albuerne strittede opad, udad, som foldede, klobesatte vinger. Mit blik spiddede ham og sagde ”fald, fald, fald!” Og så faldt han. Og vi lo, og min tankes rum blev udspændt af ønsket om, at hans dyre apparat var ødelagt. Men det var det ikke. Hvor uheldigt.


Om forfatteren

At forbinde forfatteren Bent Hardervig med en krimi vil umiddelbart forekomme usædvanligt, da han mest er kendt for sine fornøjelige og rigt illustrerede bøger om det charmerende ferieliv og de kuriøse badehoteller for mere end 100 år siden. Men her bruger han bevidst den tilsyneladende idyl som effektfuldt krydderi, når han lader en mørk skygge falde hen over siderne i en skræmt, purung piges dagbog.

Forfatter Bent Hardervig
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Maj 2017
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 142
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 978-87-7190-428-4