BUE OG SVART I JYDERNES LAND P-bog

BUE OG SVART I JYDERNES LAND P-bog

189,95 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave : P-bog

Vælg Variant
stk.

Bue og Svart i jydernes land er fjerde bog i serien om Bue og Pil. Den første med titlen Bue og Pil i Gudme er fulgt op af Bue og Pil på rejse og Pil og Thorbjørn Høvding. 


Faren, Regnar, er blevet handelsmand, og han må rejse af sted for at handle med folk i landsbyerne på Fyn og i Jylland. Men først skal Bue, Pil og deres venner indvies til ungdomslivet. Signe er blevet vølve, landsbyens kloge kone, og hun står for indvielsen i landsbyens kulthus. 
En aften ser landsbyens gode, Ravn, en ildkugle fare hen over himlen, da han er ude for at se på stjernerne. Det varsler, at der skal ske noget forfærdeligt, og kort efter piler en rotte i land fra en båd med en pestsyg. Pil bliver smittet, og mange af beboerne dør, men Pil overlever pesten.
Efter deres rejse hen over Fyn sejler Regnar og Bue, som har taget Svart med, over til jydernes land. Senere passerer de en rig landsby, hvor de får nye venner, bl.a. Ubbe, der er høvdingens søn.
På den videre rejse møder de en ung mand, Algot, der går fortvivlet rundt i en landsby, som røvere har plyndret og brændt ned. Han drager videre med dem, men de bliver forfulgt, og det ender med, at de må flygte ind på en ø i en mose. Her bliver de angrebet, men det lykkes at slå røverne tilbage.
Regnar er blevet såret, og på rejsen dør han. Han bliver begravet på den anden side af den store fjord, hvor der i forvejen ligger mange grave. Den hund, der har fulgt med dem på turen, springer ned til Regnar og bliver begravet sammen med ham.
Efter farens død længes Bue hjem, og de beslutter at drage tilbage til Gudme.

 

Uddrag af bogen
Der skulle være tre vagtposter, som kunne holde sig vågne hele natten. Bue sagde, at han var træt og søvnig, men Svart meldte sig sammen med Esben og en af de unge, der havde forsvaret dem, da de flygtede. De fik strenge ordrer på at være vågne og på vagt hele natten, så de kunne vække mændene, hvis røverne skulle finde på at angribe.
De skiftedes til at rejse sig for at se, at ingen nærmede sig. Midt på natten kunne de se, at røvernes bål var ved at gå ud. De smed mere brænde på deres eget bål og begyndte at spille terning. De var så optaget af deres spil, at de ikke opdagede den røver, der listede gennem det sumpede vand uden om volden. Først da han tog en gren fra bålet og kastede den op på stråtaget på det nærmeste hus, fik de øje på ham.
De råbte med det samme så højt de kunne: ”Vågn op! Vågn op! Fjenden er her!”

 

Om forfatteren 
Leif Søndergaard er forhenværende lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Han har skrevet en række bøger og artikler om middelalderens dagligliv, fester og fornøjelser. Tidligere er udgivet to børnebøger om Jens Langkniv og hans meritter i begyndelsen af 1600-tallet. Pil og Torbjørn Høvding er tredje bind i en serie. Tidligere udkommet er Bue og Pil i Gudme, Bue og Pil på rejse og Pil og Thorbjørn Høvding.
 

Forfatter Leif Søndergaard
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Oktober 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog - med sort-hvid-billeder
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 158
Ekstern Reference
ISBN