ILDÅNDEN

ILDÅNDEN

159,95 DKK

ILDÅNDEN
Varer
 
Pris
Note
Antal

Nogle gange, bedst som du går i dine egne tanker, kan du pludselig få en følelse af, at du ikke er helt alene. En følelse af, at der er nogen, som kigger. Du ser dig omkring. Men der er ikke nogen. Måske giver følelsen dig gåsehud? Du kan mærke, at nogen – eller noget – ser på dig med uvenlige øjne. Måske bliver du bange? Især hvis følelsen bliver stærkere og stærkere. Hvis det sker en rigtig varm sommerdag, kan følelsen måske endda få dig til at fryse! Måske tænker du, at det nok er bedst at skynde sig hjem. Især hvis det sker på en gammel kirkegård! Og det er netop, hvad der sker for Kim på 14, der en dag gerne vil udforske kirkegården omkring den ældgamle slotskirke. Der går rygter om hemmelige underjordiske gange under kirken. Tæt ved ligger slotssøen. Der er en lille ø. Men ingen tør nærme sig den? Hvorfor ikke?
Måske er det bedst at udforske kirkegården og den gamle kirke, når det er nat, og alle andre er gået til ro!
Det gør Kim i hvert fald.
Men tør han? 

 

Uddrag af bogen
En tid stod han stille. 
Længere borte kunne han skimte det mørke, dystre omrids af slotskirken. Til venstre lå søen. Den lå stille og mørk derude. Endnu længere borte kunne Kim skimte øen. Den lå indhyllet i mørke. Øen selv var endnu mørkere. Sort på en unaturlig måde. Kim kunne mærke det: Det var bestemt ikke en helt almindelig ø. Den skjulte noget. Et eller andet. Noget fjendtligt. Måske noget ondt? Enten på … eller under den? 
En tanke slog ned i ham. Det løb Kim iskoldt ned ad ryggen. Måske det værste af alt … et hævnende genfærd? Et genfærd så afskyeligt, at det var forvist fra Helvede selv? Kim kunne fornemme, at dette genfærd nok var noget helt særligt. Han havde ingen anelse om hvorfor. Men ét eller andet sagde ham, at genfærdet var bundet til denne verden af en forbandelse. En slags trolddom så afskyelig, at den kun kunne være spyttet ud fra Helvede selv.


Om forfatteren 
Michael Næsted Nielsen skriver især spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige bøger for børn og unge. Siden sin debut i 1990 har han fået udgivet over 100 romaner, digte og noveller samt deltaget i flere antologier. Han bor i dag på Falster sammen med sin mand, Jonas Sjöstrøm, der også er forfatter.

Forfatter Michael Næsted Nielsen
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Juni 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog - med sort-hvid-billeder
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 68
Ekstern Reference
ISBN