Den 15-årige Sofie ved godt, at hun er en skuffelse for sin familie. Hun har med nød og næppe klaret sin 9. klasse, mens hendes store søskende begge læser på universitetet.
Hun klarede sig også godt indtil for tre år siden, det var der, Stemmen begyndte. Nu kan hun faktisk ikke koncentrere sig, da Stemmen ustandselig blander sig. Kun når hun ryger hash, kan hun få den til at tie stille.
Egentlig skulle hun med sine forældre til Paris her de første 14 dage af sommerferien, men det har hun absolut ikke lyst til. I stedet bliver det besluttet, at hun kan bo hos sin faster i Haslev i de 14 dage. Og hendes faster er ikke helt almindelig. 

Uddrag af bogen
”Kom så Sofie.”
Med et sæt rejste hun sig op i sengen. Hvad var det? Hvad havde hun gjort? Hvorfor var de efter hende? Hun gned sig i øjnene og kiggede sig omkring. Her var ingen.
Åh, hun var jo hos faster, her i fasters lyserøde værelse. Der var ingen, der var efter hende. Faktisk var der ingen, der vidste, at hun hørte Stemmen, og det var der heller ingen, der skulle vide. Måske ville hun så blive indlagt på et psykiatrisk hospital, hvis de vidste det. Men altså på en måde vidste far og mor det godt, de havde bare ikke syntes, det var noget særligt. Måske var det heller ikke noget særligt? Men under alle omstændigheder var det virkelig nederen.

Om forfatteren 
Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.