MIN SPØJSE FAMILIE P-bog

MIN SPØJSE FAMILIE P-bog

159,95 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Podcast: P-bog

Vælg Variant
stk.

Det vil utvivlsomt være svært at finde en slægt med så mange gakkede medlemmer, som der beskrives i denne skæve og fornøjelige familiekrønike.

Da det ildevarslende rygte om bogen begyndte at sive rundt til onkler, tanter, fætre og kusiner, blev der da også omgående sammenkaldt til ophidset familie-råd! Ikke fordi man var bange for, at noget, der ikke var sandt, skulle komme frem, man var betydeligt mere bestyrtet ved tanken om, at noget af det, der passede, skulle komme til offentlighedens kendskab og munterhed.

Det er mit håb, at læsernes brede smil og eventuelle latter viser forståelse for familiens nervøsitet.


Uddrag af bogen

Grandkusine Abelone var kær – måske ikke så meget i det ydre – men kær. Hun kæmpede forgæves mod fristelser som smørsovs og æblekage med flødeskum og makronbund – og mænd! Hun var konstant forelsket, måske ikke så meget i den eller den mand, snarere virkede det, som om hun var forelsket i at være forelsket. Eller som familiens huslæge udtrykte det: ”kronisk liggesyge”!

Men det blev ikke rigtig til noget alvorligt – som udpræget datter af folket var hun måske lidt voldsom i sine gebærder. Men så skete der noget, som helt vendte op og ned på situationen og skabte kø ved hendes pigekammerdør: Hun vandt hovedpræmien i Klasselotteriet, og dermed kunne hun bare vælge. Det første, hun købte, var noget, hun altid havde ønsket at få råd til: et par lange, kunstige øjenvipper. Snart var hun berygtet for sit vurderende sovekammerblik.


Om forfatteren

Bent Hardervig er en filur, der fornøjer både sig selv og andre med at blande kortene, så man som læser kan tvivle på, hvad der er op, og hvad der er ned. Her har han taget sin gakkede familie under kærlig og munter behandling. God fornøjelse!

Forfatter Bent Hardervig
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Juni 2017
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 142
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 978-87-7190-346-1