Cap er helt oppe at køre. Hvis han skal være med i en film, kan han vel også være med i Landmand søger mage hvor kragerne vender sig eller Parasit Hotel og blive berømt. Og så vil de nok have ham med i Marinos drengerøvsbande oppe ved skuret i skoven. Det med filmen er jo også en slags prøve. Han skal have nogle billeder med til castingen hos Filmselskabet
A/S, han har bare ingen penge. Men det har BJ! Eller i hvert fald mobiltelefon med kamera. Cap har ikke engang én, selv om hans mor er stinkende rig, så …
Casper Harding Rasmussen er youtuber, skuespiller og tonemester med en treårig filmuddannelse fra 18 Frames. Udover hans egne satirekanaler Spørg Casper og Casper og Lejbe har han bl.a. medvirket i tv-serierne Hedensted High, Verden ifølge Snake, KLAM, reklamefilm for KiMS og dokumentaren Ingen kender Casper. Og nu er han hovedperson i bogserien Drengerøvshistorier, der handler om ham selv som dreng.
Om forfatterne
Niklas Miranda (f. 1994) er uddannet på Aarhus Universitet og har en master i nordisk sprog og litteratur og filosofi (Den Analoge Læsning) og har skrevet novellesamlingen Selv at gå i ring er mere frihed, forlaget Silkefyret, 2021. I øjeblikket skriver han på endnu en novellesamling og en roman med titlen Burundanga. Han bor i Aalborg.
Oscar K. (f. 1950) har læst teologi, filosofi, litteratur og sprog ved Aarhus Universitet og har skrevet og oversat adskillige bøger fra spansk, catalansk, tysk, hebraisk, svensk og norsk. Han er bl.a. tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Komiks.dk Prisen og Det Danske Akademis Silas-pris. Han har været lidt omkring i verden, bl.a. 25 år i Spanien, men bor nu i et lille sort hus ved Sandbjerg Vig.
Teddy Kristiansen (f. 1964) er tegneserie- og filmtegner og illustrator. Sammen med Niels Søndergaard udgav han i 1990 Supermand og fredsbomben, den første Supermand-historie tegnet uden for USA. Gennem årene har Teddy Kristiansen arbejdet med både børnebøger og grafiske romaner, bl.a. Gensyn med Heisenberg, Hugo og Holger og Bezunk og egernet. I 2005 modtog han den prestigefulde amerikanske tegneseriepris for bogen It’s a Bird, der er skrevet af Steve Seagle.
Forfatter | Niklas Miranda & Oscar K. |
Varighed | |
Størrelse (Længde) | |
Udgivelsesår | Februar 2025 |
Oversat af | |
Originalsprog | |
Størrelse (Højde) | |
Udgivelsestype | Bog, farvebilleder |
Størrelse (Bredde) | |
Indbinding | Bog med stift bind |
ISBN Nummer | |
Sideantal | 32 |
Ekstern Reference | |
ISBN |