En plan begyndte at tage form i hans hoved.

Siger man ikke, at en chokreaktion kan forløse fortrængte minder?

Vampyr, menneske, udød, mor, kvinde ...

Hun tørrede sine øjne med bagsiden af sit ærme.

”Dit udyr!” rasede hun ”Du siger, du elsker mig – men du gør mig fortræd!”

Lad det virke, bad han stille

”Du ville aldrig gøre mig fortræd – ligesom den frygtelige soldat – ” hun stoppede forskrækket op.

Tristan var forbløffet.

Hun hulkede og stod som paralyseret. Han så hende kæmpe for at bevare fatningen. Og så stak hun af og forsvandt fra ham i mørket.

Havde hun ikke just antydet, at hun huskede noget?

Han havde stadigvæk smagen af hende på sine læber.

Så gik det op for ham:

Åh nej … nej … Castor-forbandelsen … han havde glemt alt om forbandelsen, som lå på Milea …

Del 6 af Tristan og Milea-fortællingerne

Uddrag af bogen

”Vi to må tale et alvorsord sammen,” sagde han.

”Undskyld, men hvem er De?”

”Jeg er Antomax.”

”Såh?” sagde Tristan.

”Jeg forstår ikke, hvor du vil hen med den her samtale?”

”Jeg forstår, at I begge er i en lidt … prekær situation?”

”Prekær?”

”Med andre ord, for at tale direkte fra hjertet, hr. ambassadør; de voldtog min søster.”

”Hun er min kone!”

”Hun er ikke din kone”

”Hvad?”

”Hun er ikke Milea.”

”Milea er død,” forklarede Antomax og fortsatte: ”Sarjaas krop indeholder kun en flig af Mileas sjæl, så hun kan ikke være Milea til fulde.”

Tristan tænkte stille over det.

”Og hendes minder?” spurgte Tristan.

”Teknisk set, ja.”

”Så hun kan huske igen?”

”Det ved jeg faktisk ikke,” svarede Antomax.

Om forfatteren

Malou Alstrøm (f.1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum - før daggry og Blodets hvisken.