Tante Andante Land er fortællingen om, hvordan en lærer sammen med børn, musikere, pædagoger, forfattere, erhvervsfolk og eventyrere skaber sin helt egen skole med grundværdierne fantasi, demokrati og næstekærlighed.
Det bliver ikke en skole med klasseværelser og skolegård, men et læringsland med sange og fortællinger, forsøg og eksperimenter, spændende væsner og masser af viden og leg. Astrid Lindgren, Halfdan Rasmussen og Thorbjørn Egner giver stor inspiration, og Tante Andante grundlægger sit eget band og udvikler Tante Andante Huse i 12 lande.
Og sådan går Tante Andante viralt uden en eneste skærm. Skoletimer bliver til workshops, og inklusion til musicals, og verdensnaturen bliver et enormt faglokale med vejr og klima til ekspeditioner og rejser. 50 lærebøger og 30 albums, Musiske metoder, TV-film og stakkevis af artikler opstår i kølvandet på Tante Andante.
Tante Andante Land er en sand historie om en lærers barske og smukke erfaringer med børns viden og kunnen i Danmark og hele verden. Rig eller fattig, undertrykt eller magtfuld, alle børn kan lære, og alle kan lære fra sig, når bare underet er til stede. Da bliver undervisning til en livsleg uden grænser.
Uddrag af bogen
Da vi er færdige med at spise, går jeg udenfor, og her er det ved at blive mørkt. I skumringen får jeg øje på lange rækker af drenge, som står tålmodigt med en lille skål i den ene hånd og en kop til vand i den anden. Jeg går tilbage i huset og får fat i Salongo Salongo for at spørge, om det, jeg ser, er, hvad jeg frygter. Han siger: ”Ja, Benedicte, det er det første måltid, drengene får i dag ...Hvis vi ikke havde afholdt festivalen her, havde de slet ikke fået noget at spise ...”
Om forfatteren
Benedicte Riis er uddannet lærer og cand.phil. i musik. Hun er forfatter til bøgerne ”Musiske Metoder” og ”Musiske Rum” samt til bøger om Grønland, Amazonas, Kalahari og Madagaskar. Hun har grundlagt Tante Andante Band og været leder af Tante Andante Husene i 12 lande. Med Tante Andante Band har hun udgivet 30 albums bl. a. med sange fra hele verden, og hun har været redaktør af Politikens Lystige viser. Benedicte har sejlet over Atlanterhavet, gennem Caribien og over Stillehavet i sin lille sejlbåd og er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub.
| Forfatter | Benedicte Riis |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | Juli 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog, farvebilleder |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 291 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |