BRASILIENS HISTORIE IGENNEM 500 ÅR - Fra portugisisk kolonisering til nutidens polariserede demokrati

BRASILIENS HISTORIE IGENNEM 500 ÅR - Fra portugisisk kolonisering til nutidens polariserede demokrati

499,95 DKK

BRASILIENS HISTORIE IGENNEM 500 ÅR - Fra portugisisk kolonisering til nutidens polariserede demokrati
Varer
 
Pris
Note
Antal

Brasiliens historie igennem 500 år giver et indgående indblik i et af verdens mest dynamiske og modsætningsfyldte samfund. Fra de første møder mellem portugiserne og den oprindelige befolkning i 1500 til militærdiktatur, demokratisering og stormen på kongressen den 8. januar 2023 følger bogen de lange linjer, der formede nationen frem mod præsidentvalget i 2026.
Undervejs belyses den drastiske nedgang i den oprindelige befolkning, slavehandelens betydning for økonomi og samfund, og hvordan jagten på naturressourcer skabte varige sociale skævheder og regionale forskelle. Samtidig undersøges idéer, sociale konflikter og institutionelle brudflader, der opløste kejserdømmet, etablerede republikken og gav militæret en særlig position i det politiske liv gennem det 20. århundrede.
I denne bog kastes der også lys over nutidens Brasilien, hvor ulighed, regional splittelse, militærets rolle og kampen om national identitet fortsat præger vælgeradfærd og politisk mobilisering i verdens fjerdestørste demokrati, og hvor arven fra historien fortsat former konfliktlinjer og politiske valg. 

 

Uddrag af bogen
Indledningsvis blev den mest indbringende forretning for disse købmænd udvinding af træ. Den anden ekspedition til Brasilien i 1501 havde hjembragt diverse træsorter, men særligt en var interessant. Træet blev på portugisisk kaldt brasil, idet ordet brasil i middelalderen blev brugt om planter, der frembragte et rødt farvestof. Af træets ved kan man udvinde et glødende dybrødt farvestof, som blev brugt til at farve tekstiler og til at skrive med. Dette farvestof var særligt holdbart og blev derfor en efterspurgt vare i den europæiske tekstilindustri. Brasiliens første eksport af råstoffer var hermed en realitet. En realitet var også, at området skiftede navn fra Det Sande Kors’ Ø, som Cabral havde døbt det efter sin første ekspedition, til Brasiltræets land eller bare Brasilien.

 

Om forfatteren 
Christian Møller Larsen (f. 1981) er cand.mag. i samfundsfag og historie og uddannelsesleder på Mariagerfjord Gymnasium. Siden 2013 har han opbygget længerevarende uddannelsespartnerskaber med brasilianske colégios i delstaterne Rio de Janeiro og Minas Gerais og besøgt landet talrige gange i den forbindelse.

Forfatter Christian Møller Larsen
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår April 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog, farvebilleder
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 834
Ekstern Reference
ISBN