EN SANGGLAD BORNHOLMSK FAMILIE - Minder om hverdag og fest i 1950-60’erne

EN SANGGLAD BORNHOLMSK FAMILIE - Minder om hverdag og fest i 1950-60’erne

169,95 DKK

EN SANGGLAD BORNHOLMSK FAMILIE - Minder om hverdag og fest i 1950-60’erne
Varer
 
Pris
Note
Antal

Bogen giver bud på familiesammenhold og generationsmøder. Et bindingsværkshus med to boliger i bornholmerbyen Hasle var i tre årtier fra 1950’erne hjemsted for tre familiegenerationer med sangglæde. Bogens forfatter fik samtaler med bedsteforældrene Sofie og Rudolf Madsen. De havde ni børn, delvis på Bornholm og i København.
To søskende, Anni Vesth og Jørgen Madsen, fortæller barndomserindringer fra 1950’erne og -60’erne. Om hverdag og fest. Tiden havde stramme forhold, men bar samtidig præg af optimisme. Folk fandt sammen i fællesskaber. Fortællernes forældre satte præg på lokalkulturelle arrangementer. 
Farmor Sofie var en levende fortæller, især gennem sange, og kunne mange folkeviser udenad. Fortællernes far lyttede til sangene og nedskrev dem i tre familiesangbøger. Nogle af sangene blev kopieret til Dansk Folkemindesamling.  
Efter erhvervsuddannelser gik de to søskende videre med sang og musik. Anni er medlem af fælleskoret for kirkerne i Hasle og Rutsker og hver uge forsanger ved gudstjenesten på Hasles ældrecenter.


Uddrag af bogen

Anni: – Vores barndomshjem, Fælledvej 9, var Hasles hovedbanegård! – Jo, for døren stod altid åben hos farmor og farfar. Der kom mange mennesker, og der var altid kaffe på Madam Blå. Kanden stod og snurrede i kakkelovnen. Det kunne den gøre en time eller to. Sådan var det også hjemme hos Kenns forældre. Og hos min mor og far var der også altid en åben dør. Vi kunne altid tage venner med hjem. Sådan var det bare – og vi har fortsat med det! 
Jørgen: - Jeg vil lige sige om generationsmøder, at jeg savner den tid, som vi havde engang. For når vi sad ved vandet, så lyttede vi og deltog i samtalerne. Hvis vi havde mulighed for det.

 

Om forfatteren 
Arne Ipsen havde sin barndom i Hasle og var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk med museumsvæsen, teater, børne- og ældrekultur som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om egnshistorie og folkeliv. Historie, folks beretninger og fortælleglæde er drivkræfter. 

Forfatter Arne Ipsen
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår April 2025
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 79
Ekstern Reference
ISBN