Forfatteren skriver:

Med sine 44,4 millioner kvadratkilometer er Asien den største verdensdel på Jorden. Til sammenligning er Europas areal kun på 10,5, hvori indgår Rusland østpå til Uralbjergene.
I sommeren 1989 deltog min ægtefælle, Connie, og jeg på en fugletur til Rusland, Kasakhstan og Kirgisistan, som dengang var republikker i Sovjetunionen. Vi var i alt 19 personer, som oplevede 19 dage med mange spændende fugle i vidt forskellige landskaber undervejs. De store afstande gjorde det nødvendigt, at vi benyttede både fly og bus i alt 14 gange på vej fra København i vest til Irkutsk i øst.
Fugleturen til Bosporus i 1990 var arrangeret af Dansk Ornitologisk Forening og fandt sted to uger i sidste halvdel af september, hvor ikke mindst rovfuglene kommer forbi på vej mod Afrika. De vigtigste udsigtspunkter er to højdedrag på den asiatiske side af strædet mellem Europa og Asien.
I 1992 tog Connie og jeg på to ugers ferie i midten af juni. Vi boede på et hotel i den lille kystby Kemer i Sydtyrkiet. Herfra kunne vi se og høre de lokale fugle på vores mange vandreture ind i landet, ligesom vi på flere busture besøgte fjernere landskaber, bl.a. Taurusbjergene mod vest og nogle kyster længere østpå. Også krybdyr og padder kom på artslisten.
I 2007 gik fugleturen til Goa, en lille delstat på Indiens vestkyst. Turen var arrangeret af Dansk Ornitologisk Forening og fandt sted de første 14 dage af januar. Antallet af fugle i området er overvældende, både med hensyn til arter og antal: 296 arter nåede vi op på! 

Uddrag af bogen
Den gråplettede store ugle med det vældige hoved og de gul-sorte øjne ser direkte hen på os 19, som står et stykke vej borte. Uglen sidder på en næsten vandret gren med ryggen til, men med ansigtet drejet 180 grader om mod os. Det er minutter, som sætter sig dybt i en. Få meter fra den siddende laplandsugle befinder reden sig, 15 meter oppe i en birk.
Selv om vi kører over steppe, steppe og mere steppe, så bliver turen aldrig kedelig, aldrig ensformig. Det er, som om steppen rummer noget af evigheden i sig. Her begynder alt, og her holder alt op.
Nogle af dagens mange iagttagelser … 1. Hele tre lammegribbe gav opvisning, samtidigt! 2. Lidt senere så vi to smukke himalayagribbe, som kom glidende under den skyede himmel. 3. Mindst to kongeørne kom flyvende over os, hvor vi alle kom gående.
Dagens mest særprægede og smukke fugl: paradisfluesnapperen. Dens sorte hoved har en lang liggende nakketop. Resten af fuglen er hvid, bortset fra vingens svingfjer og kanterne på halen, som er sorte. Det mest påfaldende ved fuglen er imidlertid halen: Den er ca. to en halv gange så lang som resten af fuglen! 

Om forfatteren 
Siden sin tidlige barndom har Jon Bjørn Andersen (f. 1946) interesseret sig for fugle. På cykel tog han ud til skovene omkring Furesø, Lyngby Sø og Bagsværd Sø, hvor han kunne opleve fuglene hele året.
I årene 1976-85 var Jon Bjørn Andersen ekskursionsleder i Dansk Ornitologisk Forening og redaktionsmedlem for DOF´s magasiner i en længere årrække. Både her og i flere aviser har forfatteren skrevet talrige fugleartikler, og har holdt mange foredrag om fugle og natur.
I 1992 udgav han bogen Skovens fuglestemmer – året rundt, og i 2024 kom Havørnen. Dagbog 2005-2023. Derpå udgav Jon Bjørn Andersen i 2026 Hos fuglene. På rejse i Europa, en bog om hans fugleoplevelser i otte europæiske lande.