HOS FUGLENE - På rejse i Europa 1959-2025

HOS FUGLENE - På rejse i Europa 1959-2025

299,95 DKK

HOS FUGLENE - På rejse i Europa 1959-2025
Varer
 
Pris
Note
Antal

Forfatteren skriver:

Selv om Europa er den mindste af verdens syv verdensdele, er der mange slags fugle at se, høre og glæde sig over i området. Det skyldes ikke mindst, at vi her finder mange forskellige naturtyper og dermed muligheder for et bredt udvalg af fuglearter i de 46 lande, som udgør denne verdensdel.
Et højdekort over Europa, fra Island og Irland mod vest til Uralbjergene i øst, og fra Norge i nord til Cypern i syd, viser, stærkt forenklet, at bjergområderne dominerer mod nord og mod syd, mens det mellemste Europa er præget af lavland. På rejserne har vi besøgt både højland og lavland.
De syv lande, jeg har valgt at skrive om, er Danmark (1959-2025), Grækenland (1980 og 1995), Spanien (1987), Italien (1994), Letland (2009), Tyskland (2011) og Polen (2023). Af disse var kun rejsen til Letland i regi af Dansk Ornitologisk Forening. De øvrige seks var af privat karakter, og rejseformen var enten med bus eller fly. I de enkelte lande har vi desuden benyttet bus, cykler og vandreture.
Fælles for rejserne og turene i de forskellige lande har været, at vi havde fine muligheder for at tilbringe meget tid hos fuglene.

 

Uddrag af bogen
”Det var betagende at se en duehøg-hun jagte en ringdue. Duehøgen forfejlede angrebet på duen de første gange, idet den angreb nedefra og først til sidst steg op over duen og slog. Først da høgen forfulgte duen, mens den var over og bag duen, lykkedes nedslaget.”

(...)

”Fra det overdækkede fugleskjul iagttager vi i dag en voksen dværghejre-han, som med sine 35 cm sidder oppe i selve tagrørene, omkring 50-100 cm over vandoverfladen. Der sidder den, ofte ubevægelig, men ser sig dog tit omkring og vender sit hoved i alle retninger – også nedefter. Nu og da flytter den sig med rolige bevægelser et stykke op eller ned ad tagrørsstænglen.”


Om forfatteren 
Jon Bjørn Andersen (f. 1946) har fra tidlig barndom interesseret sig for fugle. Han er uddannet lærer og cand.mag. i dansk og kultursociologi. I 1961 blev han medlem af Dansk Ornitologisk Forening og var ekskursionsleder her i 1976-85 og redaktionsmedlem for DOF’s magasiner i en længere årrække.
I mange år har Jon Bjørn Andersen holdt lysbilledforedrag og skrevet artikler i aviser og magasiner om fugle og natur, ligesom han har deltaget i adskillige fuglerejser i både Europa, Asien og Amerika.
I 1992 udgav forfatteren Skovens fuglestemmer – året rundt, og i 2024 udkom Havørnen. Dagbog 2005-2023.

Forfatter Jon Bjørn Andersen
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår April 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog - med sort-hvid-billeder
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 296
Ekstern Reference
ISBN