Dette er en digtsamling om de øjeblikke, hvor livet pludselig ændrer sig. Om stress og sygdom, der kan ramme os alle, også når vi helst vil tro, at vi er usårlige. Pludselig kan noget ske, som får én til at vakle – og netop dér bliver det afgørende at have gode mennesker omkring sig.
Teksterne kredser om at blive syg, miste fodfæstet og føle sig alene alle steder. Om pludselig at stå i et vakuum, hvor alting mister sin form – men hvor stemmen fandt sin vej til ordene og blev til digte.
Det er ikke kønt at skrive om sorg eller at erkende, hvor stille der kan blive efter en fyring. Men selv midt i mørket findes der sprækker af lys: i åndedrættet, i en håndsrækning, i troen på, at der stadig findes noget godt i menneskene.
Ordene skrev sig selv – mod noget, der lignede håb.
Uddrag af bogen
Tåren
En tåre falder stille
og løber langsomt ned,
den bærer på sorg, kærlighed
og et lille håb om fred.
Den kommer fra hjertet,
renser sjælens stille sind,
skildrer livets smerte,
når den løber på din kind.
Den fortæller om glæden,
sorgen og savnets magt,
viser menneskelivet
og det, som er svært at få sagt.
Når tåren løber på din kind,
så lyt til den, den har en røst,
og er en del af livets sind,
en del af hjertets trøst.
Om forfatteren
Helle Bengtsson er født 1963 i Aalborg. Uddannet kontorassistent. Nu seniorpensionist.
| Forfatter | Helle Bengtsson |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | December 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 106 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |