Digtene er naturdigte med dagligdagsepisoder ind imellem. Men selv i disse er naturen på spil i sproget, i baggrunden og som en konstant, der følger forfatteren, som oplever livet som mor og menneske med de heldige og uheldige situationer, der følger med. Det sensitive, det sårbare sind er hele tiden en følgesvend. Og et stænk humor i ny og næ. Livet er smukt. Livet er indviklet og kan stikke. Men livet er ofte sødt. Livet er og var de brombærår.

Uddrag af bogen
Brombær kom med 
tiden
i vores hænder 
begyndelser uden mål
mig og barnets blik
det var frit og vildt                              
buskene lå langs vejen
med bly og biler 
den var mere som dyr
på savannen brølende 
vi hørte kun hjertet tromme 
trak næsten ikke vejret
sådan kunne vi smage 
himlen der omfavnede
syrlige skyer i små sorte
bobler mellem torne
vi lagde dem i plasticposer
brombærår uden rifter
det var sådan vi levede

Om forfatteren 
Dette er Lena la Cour Pinds fjerde digtsamling. Hun høster igen frugterne af sit liv med naturen og som mor og menneske i en til tider spøjs verden. Hun finder ro og mening i sine naturoplevelser, og inspirationen rammer overalt, hvor hun færdes. I hendes omgivelser i nærområdet, med de halvvoksne børn, i kirken, hos frisøren eller i et center. Det er vigtigt for hende at skrive med en klang i ordene, så læseren får samme oplevelse som at spise et stykke kage, man ikke kender opskriften på, men som bare smager godt. Eller som de søde eller syrlige brombær, man ikke kender den biologiske forklaring på. Digtene skal smage godt og bare nydes.