MÅNEN OVER I'ET I HELSINKI

MÅNEN OVER I'ET I HELSINKI

149,95 DKK

MÅNEN OVER I'ET I HELSINKI
Varer
 
Pris
Note
Antal

Tro, klimakrisen, ulighed, musik og livet i al almindelighed er centrale temaer i Kim Sindbergs Månen over i’et i Helsinki. Digtene er fabulerende og bevæger sig over sprogets brudflader og undersøger, hvad der sker, når livets tektoniske plader bevæger sig – ofte anderledes end man forventer det. Kim Sindbergs nye digte leger lidt finurligt med både sproget og det emne, de tematiserer. 
Digtene bliver befolket af et bredt galleri, der for eksempel omfatter hjemløse, en dronning, Buddha, en ældre dame, der snubler over en røgfyldt stang jazz, Mathias Rust, en bagbundet embedsmand, en kaffebonde i Mexico, en balletdanser i Kyiv, køerne på Samsø, Walt Whitman (eller rettere hans skæg) og John Lennon.

 

Uddrag af bogen
Lyset er det eneste våben, der kan besejre mørket 
Nogle gange må mørket lade livet
til de hjemløse kattes øjne 
der målrettet strejfer omkring 
uden andet mål end livet

Nogle gange er lyset
en brændende kugle
på himlen
der hviler på en seng af nat

Men i nat går sejren til
månen over i’et i Helsinki 
der elegant flamberer 
natten i vodka og rock ’n’ roll

 

Om forfatteren 
Kim Sindberg har udgivet mere end tyve bøger inden for forskellige genrer på dansk, engelsk og kinesisk. Heraf to med digtografier (et kort ”digt”, der er flettet sammen med et ”fotografi”). Månen over i’et i Helsinki er den syvende bog med digte. Han har siden 1986 bidraget med digte til forskellige tidsskrifter og til Ekbátanas Spillekort med digte; nemlig digtet ”23.534” (Spar 2) der også er i med i Umuligheder.

Forfatter Kim Sindberg
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår August 2024
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 64
Ekstern Reference
ISBN