TRÆERNE DRYPPER MED SUKKER P-bog

TRÆERNE DRYPPER MED SUKKER P-bog

179,95 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave : P-bog

Vælg Variant
stk.

Digtene er en hyldest til både forfaldet og lykken blandt mennesker og i naturen. Det er prosadigte og lyriske digte, som handler om de helt dagligdags ting, vi alle kommer ud for og på en eller anden måde skal forholde os til. Kedsomheden, alderdommen, savn og sorg, men også lykken ved at høre et ord eller høre lyden af sukker, der drypper fra træerne i Berlin. Tvivlen på sig selv og hinanden samtidig med den tillid, der er så nødvendig i relationer, er også et gennemgående tema i digtene. Det svære ved at finde en balance mellem det helt nære og de store afstande er noget, alle mennesker oplever i livet. At leve i nuet, samtidig med at have blik for noget evigt, går igen i digtene. Men selvom både menneskets forfald og søgen efter lykke kan være en svær vej, skulle digtene gerne give læseren en følelse af håb og ro og måske et smil på læben.


Uddrag af bogen
… men jeg har ellers hørt
sukker varer for evigt
som rav
der også er klistret harpiks
til at begynde med
vi vil også gerne have lindetræer
i København i hobetal
men nu overvejer man
platan og robinie
i stedet
træsorterne klarer bedre salten
om vinteren
og vi slipper for sukkerstads
på vores biler
og stiletter
jeg glemmer ofte døden
når jeg tænker på
sådanne ting

 

Om forfatteren 
Lena la Cour Pind (f. 1970) har skrevet digte, fra hun som barn lærte at skrive. Hun har altid beskrevet de små dagligdags oplevelser og altid med naturen som stor inspiration. Gennem sit liv har hun rejst en del og flyttet en del rundt i Danmark, men altid haft øje for de helt nære usynlige ting, der befinder sig i de menneskelige relationer. Hun har tidligere udgivet Glimmer drysser skråt.

Forfatter Lena La Cour Pind
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Januar 2024
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 166
Ekstern Reference
ISBN