MILJØDIGTE 3 - Miljøbevidsthed og økokulturalisme

MILJØDIGTE 3 - Miljøbevidsthed og økokulturalisme

249,95 DKK

MILJØDIGTE 3 - Miljøbevidsthed og økokulturalisme
Varer
 
Pris
Note
Antal

Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie.

 

Uddrag af bogen

Som grøn repræsenterer

jeg verden i dens helhed

 

og alle dens enkelte dele.

 

Alle de kommende gene-

rationer.

 

Biosfæren, flora og fauna.

 

Atmosfæren, havet og bjer-

gene.

 

Jeg bærer universet på mine

skuldre i det politiske system.

 

Og i hele samfundet.

 

Mine rettigheder består ho-

vedsageligt af pligter.

 

Ansvaret er uendeligt.

 

Og derfor er min ydmyghed

endnu større.

 

Verden er alt, selv er jeg intet.

 

Om forfatteren

NIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

Forfatter Niels Henrik Hooge
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår September 2021
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 322
Ekstern Reference
ISBN