JEPPE VED ÅEN - og andre digte E-bog

JEPPE VED ÅEN - og andre digte E-bog

119,00 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave : E-bog

Vælg Variant
stk.

De fleste af digtene tager udgangspunkt i hverdagen, i øjeblikke, som er kommet til at stå stærkere end andre øjeblikke, begivenheder, som har sat sindet i bevægelse og har lagt an til en reaktion.

Der er portrætter af nogle velanskrevne kunstnere bl.a. Jeppe Aakjær, men også af mennesker i deres sociale sammenhænge og almindelige daglige funktioner.

Bundfældede erindringer får deres plads i sammenhængen, som de har det i de fleste menneskers tilværelse.

Slutningen af samlingen indeholder en række oversatte digte af tre nyere amerikanske forfattere. De er meget forskellige, men har dog det tilfælles, at de også forholder sig til hverdagslivets egen magi.

 

Uddrag af bogen

vindmøller

 

når fjordspejlet rejser børster

når trækroner bøjer sig med blafrende blade

når skyerne jager hinanden på flugt

 

og når vindmøller i ekstatisk iver kører deres vinger

samler vinden op og giver los

ses vindens kraft

– ellers er det bare luft

rundtom i landskabet står de

parate til at fange energien

opfindsomhedens skulpturelle markører

 

se dem på rad over bakkekammen

i stille vejr stivnet midt i en bevægelse

i sære vagtsomme mønstre

parate i deres hvide ophæng

til endnu en rundtur

 

eller se dem langt til havs

som svæv i horisonten

pelagiske forposter

kraftens favnere

lys og varmes gavmilde

vejvisere mod land

 

skabere af nye landskaber

dristige slanke med- og modspil

vingeparker

parringer af elementernes evige kræfter

og høj fornuft

 

Om forfatteren

Knud Kramshøj (f.1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af hans roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. En brevveksling 1902 – 1927 blev udgivet i 2020 i samarbejde med Anette Kjær.

Forfatter Knud Kramshøj
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår August 2021
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 112
Ekstern Reference
ISBN