Sigtet har været at tegne et billede af familien – min far, mor, fire søskende, mig selv – og sider af, hvorledes vi levede sammen og kom videre.
Der er ingen tvivl om, at mine forældres store projekt var deres fem børn. Set i bakspejlet brugte de det meste af deres tid på at skabe rammer, så vi alle fem fik en god og tryg barndom. Set udefra ville de fleste sige, at vi var heldige at have så omsorgsfulde og stimulerende forældre. Det var vi, men når far, mor og fem børn lever sammen, er der mange muligheder for interaktionen mellem børn og forældre, de voksne og børnene indbyrdes, og familiens interaktion med omverdenen kan skabe vanskelige problemstillinger og tilstande, som ikke er lette at håndtere for hverken børn eller forældre. Sådan har det også været i min barndomsfamilie.

Uddrag af bogen
Nogle af de toneangivende elever fra hans klasse havde søgt gymnasiet, og da en af dem ud på efteråret kom til at savne sin gamle skole, blev han overført til den realklasse, som Jens var blevet forment adgang til med den begrundelse, at der ikke måtte være flere elever i klassen, så der blev sendt et klart signal til ham og mine forældre om, at Jens var smidt ud af skolen uden forklaring. Smukt var det ikke, og kønnere blev det ikke af, at nogle af de elever, der fik lov til at afslutte skolegangen med realeksamen fra Emdrupborg ikke som Jens hørte til i skoledistriktet. Det var måske derfor, hans lærer fra de første år gennem mig sendte en hilsen til Jens. Han vidste godt, at man gjorde en ung teenager fortræd, da man sendte ham væk fra den skole, familien siden 1948 havde lagt så megen ildhu og hjerteblod i.

Om forfatteren 
Johan Klinge Sørensen (f. 1939 i København) var lærer i Slesvig og Vejle frem til 1966. Læreruddannet 1962, cand.pæd. i historie 1969, seminarielærer 1969-2002 i Ribe og København. Pendlede mellem København og Aalborg 1980 og 2002, herefter bosat i Nørresundby sammen med Elin.