Forfatteren skriver:
Vi var unge og tænkte slet ikke på vores alderdom. Vi havde begge meget at leve for. Også hinanden, for kærligheden var stor, rund og fyldig som solen og månen på himlen over vores hoveder. Thi alt blomstrede for mig og Knud i vores bedste og unge tid. Vores kroppe var raske, og vores sind sunde.
Vi havde hinanden, og vi havde vores solide og faste kærlighed og tiltro til hinanden.
Knud var mit liv, mit alt, min mand. Han var stjernerne i mine altid vidtåbne øjne og glæden, som boede i mit hjerte, og trods vores aldersforskel på 28 år var vi som en fuldkommen enhed, ét væsen. To, som var skabt for hinanden og omfavnede hinanden i stjernernes vrimmel, hvor der blev hvisket søde og hemmelige ord mellem os.
Et hemmeligt kodesprog, hvisket mellem vores hjerter, dog så kendt og så sødt: kærlighedens kraft og vilje til at holde os i samhørighed for altid …
Uddrag af bogen
Vi sad sammen i mange timer og broderede, og jeg lærte ham at sætte garn op på pap, så man kunne skelne farven på garnet, og hvor det hørte til.
Knud var heller ikke rigtigt til porcelænsmaling, men han blev da glad for de ting, som jeg lavede og kom hjem med. Den ting, han blev mest glad for, som jeg havde lavet, var en stor, flot suppeterrin.
Jeg var pænt stolt af den, når man tænker på, hvor svær den var at male. Det kræver en rolig hånd og tålmodighed at porcelænsmale, men jeg elskede det.
Knud var også stolt over de fire broderede billeder, som han lavede, og som jeg har hængende endnu efter hans død.
Om forfatteren
Margrethe Sørensen (f. 1956) havde aldrig troet, at hun skulle være forfatter, men her er hun så med sine to selvbiografier skrevet i samarbejde med sin bedste veninde, Malou Alstrøm. Margrethe blev forfatter ved et tilfælde med Søstjernen og nu Vores sensommer.
| Forfatter | Margrethe Sørensen |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | Januar 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 64 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |