I skrædderfamilien er børnene vokset til med de glæder og bekymringer, som dette medfører for Maria. Dog skygger hændelser fra fortiden til tider for solen. I en periode må hun helt ned i gadesnavset i et misbrug. Da træder hendes mand i karakterer og får hende tilbage til solsiden. Endelig kan hun til fulde nyde sit liv i en tæt symbiose med børn og børnebørn – og sin elskede mand. Den nordjyske natur ved skov og strand er et tavst vidne om hendes livsglæde, når hun plukker sine bær på heden.
Maria meddeler sig til os gennem sine breve, dagbogsoptegnelser, digte og til tider også gennem det, hun læser i avisen.

Uddrag af bogen
”Hvad jeg lavede i denne time, skal jeg nu skrive, selv om det er meget pinagtigt, men jeg må skrive det. Jeg følte mig dårlig til mode, da jeg gik efter æblerne, men tænkte, at jeg bare skulle i gang. Normalt holder jeg meget af hverdagen, men nu fandt jeg ingen glæde i noget som helst. Jeg talte højt og formanende med mig selv: Pjat med dig, du har haft en dejlig jul og alle dagene i januar sammen med Jørgen. Nu skulle han selvfølgelig tilbage til universitetet, det siger sig selv. I øvrigt betaler vi da ikke penge for, at han skal gå her og dandere den. Nej, nu må du tage dig sammen og få kogt den grød. Sådan talte jeg til mig selv, men der var ingen forbindelse. Der var kun en grå mur, som jeg ikke kunne forcere. Ord kan ikke beskrive det. Hvis jeg alligevel skal forsøge, må det blive med ordet: ligegyldighed.”

Om forfatteren 
Kirsten Kjær er cand.mag. og debuterede i 2021. Ved vintertide er hendes femte bog og afslutter en trilogi. Tidligere bøger i serien er: I våren og Om høsten. Forfatteren bor i Fjerritslev.

Anmelder og forfatter Michael Sørensen skrev om Om høsten: Der er en sjælden ro i fortællingen, hvor man næsten kan høre stilheden i de nordjyske landskaber og mærke vinden over markerne. Det er ikke en historie, der råber – den hvisker sig ind under huden, og man opdager, at man bærer Maria med sig længe efter, sidste side er vendt.