SKYLDIG – Jørgen Arenfeldt – heksejagt og herremand
 E-bog

SKYLDIG – Jørgen Arenfeldt – heksejagt og herremand
 E-bog

175,00 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave: E-bog

Vælg Variant
stk.

Hekseforfølgelser og forfølgelser af trolddom er et sort kapitel i vores Danmarkshistorie, der i tiden fra reformationen i 1536, til det sidste heksebål blev slukket i 1693, har holdt mennesker i et jerngreb. Man levede på tidens præmisser på godt og ondt, og man levede med overtro, der i høj grad var styrende for livet. Man holdt øje med hinanden – var der én, der stak af fra normen, og var der én, der kunne mere end sit fadervor, uanset om det var skidt eller godt, var risikoen for anklage for trolddom en realitet, og var man først blevet angrebet og skulle stå til regnskab for sine handlinger, kunne lavinen rulle, for den anklagede var ikke alene, man tog andre med sig i faldet.
I næsten 30 år var heksebålene slukket i Danmark, historien om herremanden på Rugård er historien om én mands ihærdige forsøg på at udrydde trolddom fra sine jorder, og han fik i løbet af få år bålene til at blusse igen, men hans forfølgelser blev også årsagen til, at bålene endeligt slukkedes.
Skyldig er en historisk dokumentarisk roman skabt ud fra indgående arbejde med kildematerialet.

 

Uddrag af bogen
De to nøgne kvinder blev sejlet ud på dammen og smidt i vandet, hvor de plaskede med arme og ben for at holde sig oppe og redde det liv, de kæmpede for at beholde.
Jørgen Arenfeldt stillede sig op på en stor, flad sten, der lå i kanten af dammen, og klappede i hænderne. ”Mine herskaber – for alle og enhver, der er kommet til Rugård i dag for at se disse koner svømme i dammen, kan det med sandhed bevidnes, om vi har troldfolk iblandt os, eller om det er uskyldige, der er blevet udlagt af onde tunger.” Han klappede i hænderne. ”Se! Her flyder de koner som tomme øltønder, se nu, hvor vandet skyer det onde! Nu er der ingen vej tilbage for de to, for dammen ved Rugård har vist enhver, der er forsamlet, at i den svømmer troldfolk!”


Om forfatteren 
Lisbeth Weitemeyer er født i 1950 og er uddannet cand.mag. i dramaturgi, formidling og dansk. Hun har i mange år beskæftiget sig med Danmarkshistorie gennem sig arbejde som foredragsholder og fortæller og forfatter til bl.a. de dokumentariske historiske romaner Ulvejagt – Corfitz Ulfeldt og Frederik 4. – Troskab.
 

Forfatter Lisbeth Weitemeyer
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Juli 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 327
Ekstern Reference
ISBN