EN ANDEN VERDEN E-bog

EN ANDEN VERDEN E-bog

175,00 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave: E-bog

Vælg Variant
stk.

Forfatteren skriver:

En anden verden er et historisk familiedrama i to dele.

Romanen er først og fremmest en historisk familiefortælling, med tryk på fortælling. Den kredser om, hvorfor nogle mennesker – som Otto – trods modgang, traumer og tragedier, har robusthed og vilje til at søge efter og finde mening med tilværelsen. Mens andre, som på papiret er bedre stillet, ikke har den indre resiliens eller tro på sig selv, der er en forudsætning for et liv i trivsel og udvikling.
Hvad er det, der gør, at Ottos ven Allan går til grunde, mens Otto, der har de samme – måske endda dårligere – opvækstbetingelser, får styr på tilværelsen?
Hvorfor falder Carls og Niels’ liv så forskelligt ud, når der stort set ingen forskel er på det miljø, de er formet af?
Den type hovedbrud kender jeg alt for godt fra mit efterskolevirke – og, som man nok kan læse mellem linjerne i anden del af romanen, også fra min egen opvækst.


Uddrag af bogen
I timevis havde Otto strejfet rundt i området omkring Borgergadekvarteret – i de gader, hvor Carl for mere end hundrede år siden havde slidt sine træsko flade. Han nød det smukke aprilsvejr og fortsatte videre over Nyhavn til Kvæsthusgraven. Han gik i sin tipoldefars fodspor.
På kajen ved Larsens Plads, hvorfra Amerikabådene i sin tid satte kursen mod det forjættede land, fandt han en bænk og slog sig ned. Han tændte en smøg og lukkede øjnene. Med ét blev bølgernes skvulp mod kajen overdøvet af lyden af jernbeslåede hjul mod havnens brosten. Der var lyde af hove og træsko. Af kraner der knirkende løftede deres byrder, heste der prustede, mennesker der talte lavmælt, havnearbejdere der råbte ordrer. Og af børn græd og mødre der skænd-te. En lugt af hestegødning, tobak, affald, saltvand, tømmer, tjære og skorstensrøg fyldte luften omkring ham, indtil en Folkevogns karakteristiske dytten brat kaldte ham tilbage til 1979.


Om forfatteren 
Frank Ørndrup Elzer er født i Glostrup den 24. april 1957 og er vokset op på den københavnske vestegn. Han er uddannet socialpædagog og har i en årrække været forstander for Faarevejle Fri- og Efterskole. Han og hustruen Lone er bosat i det nordlige Odsherred og har tilsammen fire børn og elleve børnebørn.
 

Forfatter Frank Ørndrup Elzer
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Marts 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 424
Ekstern Reference
ISBN