DET SOM INGEN TALER OM - En mors bekendelser P-bog

DET SOM INGEN TALER OM - En mors bekendelser P-bog

199,95 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave: P-bog

Vælg Variant
stk.

Trisse er blevet mor og opdager hurtigt, at livet på barsel er alt andet end det, hun havde forestillet sig. Midt i bleskift og ammetåge forsøger hun at finde støtte hos sin mødregruppe, men konfronteres samtidig med gamle sår i forholdet til sin egen mor og en kæreste, der ikke altid forstår hendes behov.
Trisse og hendes mødregruppe tager os med på en rejse, der vil få dig til at le, græde og genkende dig selv – hvad enten du er nybagt forælder, erfaren mormor eller blot nysgerrig på de skjulte sider af moderskabet. Med sin blanding af rå virkelighed og hjertevarm humor skaber Det som ingen taler om en læseoplevelse, der både underholder og udfordrer.
Denne humoristiske og uhøjtidelige roman følger Trisse og hendes mødregruppe, når de dykker ned i de emner, nybagte mødre ofte ikke tør tale om: ensomhed, mental overbelastning og den ambivalente følelse af at være fanget mellem kærlighed og udmattelse.
Læs værket som en selvstændig roman eller som en fortsættelse til Det som ingen vil vide, hvor Trisses rejse fra storbyen til provinsen og gennem graviditeten tager sin begyndelse.

 

Uddrag af bogen
Jeg opdagede det allerede ved fødslen. At jeg var blevet en tom skal, der ikke længere var af betydning. Al den opmærksomhed, som jeg egentligt helst ville være sluppet for under graviditeten, blev sendt videre til Sejr i det sekund, jeg fik veer. Jeg var ikke længere nogen. Jeg var kun noget. En funktion. En produktion. Det vigtigste nu måtte være at få Sejr mættet. Så måtte brystbetændelse og kolde underliv, formentligt med efterfølgende blærebetændelse, tilsidesættes. Jeg mærkede min puls hamre ildevarslende, og trods kulden steg varmen op i mine kinder. Jeg så mig febrilsk omkring. Inden jeg blev afbrudt.

 

Om forfatteren 
Henriette Borup Borregaard (f. 1986) er uddannet cand.it. og mor til to. I 2021 debuterede hun med novellesamlingen Wi-Fi, og i 2023 udkom hendes første roman, Det som ingen vil vide. Som forfatter er hun optaget af de menneskelige relationer og samfundets usagte sandheder. Det som ingen taler om – En mors bekendelser er en ærlig og tankevækkende fortælling om de sider af forældreskabet, der kan være svære at dele.
 

Forfatter Henriette Borup Borregaard
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår November 2025
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 168
Ekstern Reference
ISBN