Julen er hjerternes fest. Og glædens og forventningens. Men julen er også den tid, hvor minderne dukker op. De gode, de triste og alle de andre. Julen er nemlig for mange af os det tidspunkt på året, hvor vi gør status over vores liv.
Bogen her er tænkt som et forsøg på at genoplive den gamle skik med julens historier i bogform, som dengang før TV-tiden. Prøve at fange den ganske særlige stemning, der er ved denne vores store højtid, nu hvor lyset vender tilbage.
Her er både den korte, muntre historie til højtlæsning, inden julefrokosten for alvor går i gang, og den længere, lidt mere underfundige fortælling til de stunder, hvor man i ro og mag trænger til at fordøje alle julens lækkerier og selskabelighed. – Ja, og til tiden efter jul, hvis man stadig er i sukkerchok og har lyst til at få julen lidt på afstand.
Glædelig jul – endnu en gang.
Uddrag af bogen
Nu kommer så sønnen hjem til jul. Han er fyldt 30 år, og har stadig ikke nogen eksamen, men det er ikke det værste. Nicolai kommer hjem og han kommer ikke alene. Han har sin kæreste med.
Else ved ikke andet om denne kæreste, end at det er en tidligere studiekammerat, men det er også tilstrækkeligt. Han hedder Alfred.
Hvad vil naboerne ikke sige?
Om forfatteren
Birgit Chemnitz Kristiansen er af nordjysk familie, men født og opvokset i København. Det var her, hun læste jura og bagefter fik arbejde i Miljøministeriet. Hun bor i Hornbæk. Hun har tidligere bl.a. udgivet Kold januar, Jeg, Claus – Historien om en (pap)far, Julebrevet til Hanne og Fra jul til jul.
| Forfatter | Birgit Chemnitz Kristiansen |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | November 2025 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 240 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |