PÅ TRODS AF ALT P-bog

PÅ TRODS AF ALT P-bog

249,95 DKK

Du har valgt følgende produktvariant:
Vælg udgave : P-bog

Vælg Variant
stk.

Klimaændringerne fik lov til at løbe løbsk. Vi var ikke gode nok til at kæmpe mod udviklingen, og vi ødelagde vor klode. Der overlevede et mindre antal mennesker på alle kontinenter, og mange år skulle gå, før store og små samfund viste sig levedygtige. Mennesket var det samme. Vi udnyttede hinanden, og vi ragede til os, for det var vi gode til. Og dog dukkede også tegn på godhed, ja ligefrem storhed op, for sådan er menneskeheden jo præget af positive og negative egenskaber. I fællesskabet spirede der ønsket om at genopleve det, der engang havde været plads til. Måske ikke ligefrem demokrati, men en afart af den bedste udvikling, der havde hersket i fortiden. Noget med at være der for de svage, at bøje sig for de mange forskellige meninger og ligefrem forhandle sig til reglerne for en udvikling, der ikke sårede for mange eller gavnede alene de få.

 

Uddrag af bogen

Til hendes lettelse dukkede Adeleine hurtigt op igen, og denne gang var hun i et mere positivt lune. En halv time senere smuttede de to kvinder ud i gaderne og endte med at besøge en gammel butik på et af hovedstrøgene. Her havde nogle kvinder slået sig ned med nogle sække gammelt ildelugtende tøj, som de først vaskede og derefter tilbød forbipasserende at sy til i længde og bredde. Ligeledes havde de udfoldet lidt kreativitet og forsøgte at pynte de enkelte klæder op ved at sy farverige lapper i grove mønstre på kraverne, ærmerne eller andre opfindsomme steder. Hidtil havde bystyret ikke gjort ophævelser, og kvinderne havde da også så megen omsætning, at de selv kunne tilkøbe sig deres to daglige måltider.

 

Om forfatteren

Når Covid-19 dukker op i en tid, hvor klimaændringer ikke just bliver imødegået med viljen til sejr, kan der i et gammelt hoved opstå fantasien om den totale ødelæggelse af vor klode. Sådan hengav forfatteren sig til den mørkeste forestilling om vore børns fremtid og chancerne for en optur.

Forfatter Ruth Cordua
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Februar 2022
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 312
Ekstern Reference
ISBN