MED NYE ØJNE - Et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder
978-87-7218-571-2
Pris fra 139,00 DKK
En imam flytter ind i Kaj Munks præstegård i Vestjylland. Præstegården omdannes til muftigård med støtte fra ministeren i staten, men stemningen i det danske politiske landskab omkring ham er fyldt med spænding.
Selv de venskabelige relationer, lige fra køkkendamen til vennerne, har deres dagsordener.
Reaktionerne på imamens indsættelse tager også hurtigt fart, og han opdager sig selv midt i orkanens øje.
Krydret med humor og satiriske bemærkninger er læsestykket bl.a. en serie perspektivrige overvejelser omkring religion og sekularisme, rettigheder og interreligiøs sameksistens samt ret så menneskelige relationer og ambitioner.
Primært er den en komisk indføring i det forstillede scenarie: Hvad vil der ske, hvis man satte en imam til at overtage Kaj Munks præstegård i et samfund, hvor muslimer udgør op til en tredjedel? Den har en række præmisser, fx parlamentets magt og at magtforholdene mellem den gængse lutheranske kirke og de øvrige er stærkt tippet mod indskrænkelse af den gængse kirkes magt. Den er skrevet ud af en forudsigelse af en mulig fremtid, alt andet lige og tidens tendens i betragtning. Seriøs som plottet nu er og bliver det, jo længere man når hen, så er den på næsten hver side prydet med en floskel, et ordsprog, et ordspil, en finurlighed, en forgængelig attitude, en lille sjofel antydning og en sjov dialog eller konfrontation.
Stykket afspejler flere aktuelle positioner omkring de seneste to årtiers debat for-og-imod islam og muslimer. Den er afklædende, ikke bare for imamens egne kontroverser og muslimers dobbelte standarder omkring magt og status, men også afklædende af de øvrige positioner i landskabet; Ny-ko, Ny-fa, dem i midten, de kristne på højrefløjen og de kristne multikulturelle. Den medtager flere individer som repræsenterer et snit af samfundet: en forsker, en hippiedame, en global-rights-aktivist, en Kaj Munk-fan og flere andre.
Den gør sig sådan set ikke ven med nogen særligt - undtagen kongen og parlamentet.
Hele vejen igennem spiller stykket på latente konfliktpunkter i islam, mellem kulturen og Vesten, men spiller også også på de forsonende sider som bringer dem sammen i samme rum.
Læsere nød især den lette humor og fjolleri midt i seriøsiteten. "En genistreg" udtrykte en enkelt. Jeg er dem taknemmelig for kommentarerne.
Uddrag af bogen
Suaib: ”Desværre har imam Fauda ingen skrupler, når det kommer til at takle modstandere. Som om han håbede, at han fik chancen, hvis han fik dig ned med nakken.”
Ghadub: ”Ah! Fauda drømmer. De vil aldrig vælge ham, om han så talte flydende dansk og farvede sit hår lyseblåt, for han er for arrogant og for totalitær. Må Allah tilgive mig min sladder.”
Suaib rejser sig op og går til Ghadub: ”Det er i et godt øjemed, og så er den ikke så forbudt. Her, min herre, lad mig lige rette kraven på din kjole.”
Ghadub vender sig for første gang væk fra spejlet og ser på Hanne, mens Suaib retter kraven.
”Muftisædet er en ærespost så høj, at kun sultanen er over muftien; en magt kun få forundt, og tænk, at jeg skulle være én af disse. Mig, Allahs ydmyge slave og tjener, ophøjet til Danmarks mufti for muslimerne.”
Det banker på døren. Hanne går hen og åbner. En gammel dansk mand af moderat højde på de næsten firs står i døren.
Om forfatteren
Ahmed Akkari er dansk-libaneser og har med udgangspunkt i sin egen tumultariske livsrejse tidligere skrevet om emnerne religion, sekularisme og dannelse. Akkari er indgående islamkender og lærer i Grønland.
| Forfatter | Deniz B. Serinci og Ahmed Akkari |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | Januar 2021 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 314 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |