Det moderne arbejdsliv stiller højere krav end nogensinde. Tempo, kompleksitet og uforudsigelighed presser mange til kanten. Den accelererende teknologiske udvikling skaber nye muligheder – men også forventninger og vilkår, som gør det svært at bevare overblikket og føle sig i kontrol. For flere end nogensinde ender presset i stress.
Traditionel selvledelse med fokus på planlægning og effektivitet er ikke længere tilstrækkelig. Der skal mere til. Denne bog præsenterer en trebenet model, der tager afsæt i de klassiske dyder og supplerer dem med nye elementer, som matcher nutidens arbejdsliv:
Systematik hjælper dig med at prioritere og planlægge arbejdet.
Selvindsigt giver indsigt i din følelsesmæssige intelligens, adfærdsmønstre og værdier.
Mindfulness udvikler mental robusthed og åbner nye døre for personlig udvikling.
Disse tre temaer repræsenterer en bevægelse fra struktur til levedygtighed. Bogen er skrevet til ledere, projektledere og specialister, der vil præstere på et højt niveau – uden at brænde ud. Det er en letlæst og praktisk bog med konkrete redskaber til at skabe balance i et arbejdsliv under konstant forandring.
Om forfatteren
Bo Weinreich er cand.mag. og coach med 20 års ledelseserfaring fra en række private og offentlige organisationer. Han har desuden arbejdet som underviser – og beskæftiger sig i dag primært med udvikling og undervisning af ledere. Bo er især optaget af samspillet mellem faglig og personlig udvikling og har tidligere skrevet bogen Mindful ledelse.
| Forfatter | Bo Weinreich |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | August 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog - med sort-hvid-billeder |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 94 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |