Henry Jensen er politimester i Vejle. Politikredsen, han har ansvaret for, omfatter Vejle og lidt af Fredericia Kommuner
En kendt ejendomsmægler Lis Pedersen findes død i Gl. Havn i Fredericia – det ligner en drukneulykke. Et udviklingsselskab forbindes til chikane og trusler mod borgere for at presse ejendomshandler igennem. Der sker flere dødsfald. Hvem står bag? Er det kendte grupperinger? Både borgmestre, borgere, tidligere officerer og byrådsmedlemmer inddrages i den uhyggelige sag.
Henry Jensen, hans bror, Siggi, og de andre betjente på politistationen oplever deres livs vanskeligste måneder i bestræbelserne på at finde frem til sandheden. Hvem er reelt volds- eller drabsmænd, og hvad ligger der bag?
Både myndigheder, politikere, medier, ejendomsmæglere og almindelige borgere i politikredsen samt kriminalteknikere og retsmedicinere hvirvles ind i begivenhederne, der ikke altid er for sarte sjæle.
Krimien er en spændingsroman og den ottende af sin slags, som forfatteren John Lohff har skrevet. Tidligere har han skrevet en række bøger af faglig karakter primært omhandlende udvælgelse af topledere i Danmark.
Uddrag af bogen
Tågen drev ind fra Lillebælt i tynde, grå slør, der slugte mastetoppe, kajkanter og de første morgenløbere. Vandet var næsten spejlblankt, kun brudt af en svag dønning mod bolværket og den sagte klukken fra fortøjede både.
Det var havnefogeden, der først fik øje på hende.
Han var vant til at se meget i de tidlige morgentimer – efterladte flasker, tabte telefoner, en sjælden gang en sovende hjemløs på en bænk. Men ikke dette.
Kroppen lå med ansigtet nedad i det lave vand tæt ved stigen ved den gamle kaj. En mørk frakke bredte sig som en blækplet omkring hende, og hendes hår flød ud som en gylden krone i overfladen.
Om forfatteren
John Lohff har arbejdet med toplederrekruttering i Danmark i 40 år. Han er uddannet som linjeofficer fra Hærens Officersskole og exam.art.psych. fra Aalborg Universitet.
Han har udgivet en række ledelsesbøger som De bedst egnede (2008), Håndplukket (2017), Headhunter med politisk gen (2022), 40 fortællinger (2025) og senest krimiserien om Henry Jensen og to slægtsromaner Immigranterne fra Holland bind 1 og 2.
| Forfatter | John Lohff |
| Varighed | |
| Størrelse (Længde) | |
| Udgivelsesår | Oktober 2026 |
| Oversat af | |
| Originalsprog | |
| Størrelse (Højde) | |
| Udgivelsestype | Bog |
| Størrelse (Bredde) | |
| Indbinding | Blødt omslag med flapper |
| ISBN Nummer | |
| Sideantal | 150 |
| Ekstern Reference | |
| ISBN |