EN GOD MOD TO ONDE - En udfordring for Team MIlton

EN GOD MOD TO ONDE - En udfordring for Team MIlton

259,95 DKK

EN GOD MOD TO ONDE - En udfordring for Team MIlton
Varer
 
Pris
Note
Antal

Hvad ville du sige til, hvis din partner bag din ryg havde arrangeret en graviditetsværtinde for hans biologiske barn? Fertilitetsbehandlingen havde slået fejl, så din partner havde været snarrådig og gjort en kvinde gravid og betalt, hvad hun forlangte. Sådan en situation havner Agnete i, men hun finder langsomt ud af det. Forinden må hun flygte, da hendes mand, Leon, findes skuddræbt i hjemmet. Agnete havner på et sted, som hedder Parkhotellet. Her vinder hun langsomt dele af sin hukommelse tilbage og får oplysende flashbacks at tænke over.
Team Milton, bestående af Silas, Silke (vikar for Ella), Ibsen, Milton og deres chef. Li-Mei, får derfor en sag med en skuddræbt mand, hvor konen er forsvundet sporløst. Spørgsmålet er, om konen står bag, og derfor hun derfor er forsvundet, eller hun også skuddræbt, blot et andet sted og endnu ikke fundet. Det vækker også undren, hvilken rolle graviditetsværtinden har.
Ellas afløser, Silke, tilbringer meget tid med Milton, og ud af det blå hjælper hun ham hjemme i huset, hvor han bor alene efter sin kones død. Ella modtager en gave fra Søs, som hun lige skal vænne sig til.


Uddrag af bogen
“Så din mand jagter eller stalker dig. Det er derfor, du gemmer dig her?” spurgte Bogdan og bed sig i overlæben. Agnete bed sig derimod på indersiden af underlæben. Det var mere usynligt og en taktik, hun altid havde benyttet, når noget gjorde ondt, eller hun løj.
“Jeg tror, du har gættet det,” sagde Agnete og tænkte, det ville måske være en lidt neutral ting at være udsat for. Der var så mange, der blev stalket i verden.
“Det tror jeg nu ikke,” sagde Bogdan med et underfundigt udtryk i ansigtet. Hans blik var gennemborende, og hun mærkede et gys i kroppen. Det var, som om han havde gennemskuet hende, men hvordan kunne han egentlig det? Hun bed til på indersiden af underlæben. Hun plirrede med øjnene og prøvede nu at undgå hans gennemborende øjne. Det var i sig selv svært. Hendes nødværge var at stille et modspørgsmål.
“Nå, hvorfor tror du ikke det?” spurgte Agnete og kiggede med overraskede øjne på ham.
“Du bider dig i læben. Du skjuler dig for nogen,” sagde han så direkte og fastholdt igen hendes blik. Agnete ville så gerne flygte, men måtte nøjes med at stivne og fryse til is, men det var ikke muligt, så gode råd var dyre. Hun flakkede i blikket.

 

Om forfatteren 
Steen B.J. (f. 1965) er forfatter til over 70 værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
 

 

Forfatter Steen B.J.
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Marts 2026
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 264
Ekstern Reference
ISBN