DEN DØDE VED GRÆNSESTEN 277 - Grænselandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech

DEN DØDE VED GRÆNSESTEN 277 - Grænselandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech

259,95 DKK

DEN DØDE VED GRÆNSESTEN 277 - Grænselandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech
Varer
 
Pris
Note
Antal

En dansk landmand finder en død kvinde ved grænsesten 277 ved den dansk-tyske grænse syd for Højer. Kvinden ligger med overkroppen i Danmark og underkroppen i Tyskland. Det er politiet fra Niebüll, der rykker ud til fundet.
Nogle få hundrede meter inde i Danmark, ad Siltoftvej mod Højer, forulykker en italiensk indregistreret kassevogn, og to mænd stikker af. På en nærliggende gård stjæler de med våbenmagt en bil, som de forsvinder i.
Ved hjælp af dansk toldvæsens mobile scanner får man konstateret en dobbeltbund i den havarerede kassevogn med narko for millioner af euro. 
Dansk og tysk politi samarbejder på tværs af grænsen. Syd for Rens eftersætter en dansk patruljevogn den stjålne bil ind i Tyskland. Det bliver til en hidsig biljagt, hvor tysk politi får standset de flygtende, som ender på et sygehus i Flensburg, hvor der senere finder en gidseltagning sted.
Den italienske commissaria Angela Pecci og hendes kæreste, den dansk-tyske journalist Michael Bech, er af romantiske årsager i området. Tilfældighederne vil, at de kommer til at blande sig i efterforskningen, hvor Pecci afhører de kvæstede på italiensk.
Den døde kvinde fører tråde til et bordel i Højer, hvor der sker dramatiske ting, men også tråde til Norditalien og Sicilien. En mafioso er i politiets søgelys, men er svær at indkredse.
Angela Pecci og Michael Bech samt to danske politifolk bliver i Cinisi på Sicilien udsat for et skudattentat, hvor Pecci bliver ramt. 
Michael Bech er i Trappeto på Sicilien på research, hvilket sender ham til det samme sygehus, Angela Pecci er indlagt på.
Den døde ved grænsesten 277 er en spændende bog for krimifans, der viser, hvor godt internationalt politiarbejde fungerer, bl.a. ved dansk og tysk politis samarbejde på den store politistation i Padborg UKA Vest (Udlændingekontrolafdeling Vest). Desuden har romanen stænk af turisme, gastronomi, romantik og erotik.

 

Uddrag af bogen
Da Søren Paulsen kørte op ad den lille forhøjning ved Siltoftvej, gjorde han store øjne og standsede straks. Ved siden af grænsestenen lå der et menneske. Mange tanker fór gennem den danske landmands hoved. Var det én, der havde lagt sig for at sove en brandert ud? Var det én, der var blevet påkørt? Eller måske endnu værre, én, der var blevet smidt ud af en bil?
Søren Paulsen standsede motoren, trak håndbremsen og satte traktoren i første gear, hvorefter han sprang ned på vejen, hvor han småløb hen til personen. Det tog ham ikke mange sekunder at konstatere, at det var en kvinde, der lå med overkroppen inde i Danmark og underkroppen i Tyskland. Det var helt klart, at kvinden lå i begge lande, eftersom hun lå tæt ved grænsestenen, der med en blå streg i midten af oversiden helt klar indikerede, at Danmark lå mod nord og Tyskland mod syd. Hun lå på siden, så han kunne se, at hun var bagbundet med gaffatape.

 

Om forfatteren
Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han også var redaktør af. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det inklusive denne bog blevet til ti krimier samt en historie i antologien Os hernedefra. Han arbejder på sin 11. krimi. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med Theodor William Larsen (født 2012) har han i 2021 skrevet børnekrimien Skelettet på slottet. Forfatterparret er af Den Danske Sprogkreds blev hædret med Svaneprisen til Hans-Willy Bautz, mens Theodor William Larsen har fået Ællingeprisen.
 

Forfatter Hans-Willy Bautz
Varighed
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår September 2025
Oversat af
Originalsprog
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype Bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Blødt omslag med flapper
ISBN Nummer
Sideantal 257
Ekstern Reference
ISBN