Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen føler, at hendes liv er ved at falde på plads, da et mareridt rammer hendes kollega, Thor. Hans lillebror, Samuel, er forsvundet fra en lukket psykiatrisk afdeling. På Samuels værelse ligger hans kontaktperson dræbt. Hun er blevet udsat for adskillige knivstik. Samuel antages at være gerningsmanden, eftersom han afsoner en behandlingsdom for knivdrab, men Thor kæmper for at finde Samuel og rense ham for mistanke.
Da Sophie og Thor går i gang med at efterforske sagen, opdager de, at intet er, som det ser ud. Der er ikke tale om nogle enkelte mord, men en serie af uhyggelige forbrydelser. Noget tyder på, at den forstyrrede morder er tæt på Sophie og Thor, og at flere ofre er under lup.
Staven udgør fjerde bind i krimiserien om Sophie, der med sin evne til at opklare forbrydelser søger et ståsted i livet efter en turbulent barndom.
Uddrag af bogen
Den umiskendelige lugt af blod hang i luften, forvrængede Samuels stue til et mareridt, som virkede bekendt for Thor. Det var ligesom at være tilbage i barndomshjemmet på Klarup Kirkevej. Synet af Beatrices knivdræbte lig var en knytnæve i solar plexus på ham. Hans adoptivforældre, Kurt og Jane, havde ligget på samme måde: på maven, blødende fra adskillige stiksår, stirrende ud i intetheden med bobler af blod løbende ud af munden. At finde Beatrice i denne position var billetten tilbage til La-La-Land, hvor virkelighed og fantasi flettede sig sammen til et tavst skrig i struben på Thor.
Om forfatteren
Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) har en baggrund som magister i litteratur og psykologi. Hendes bøger er inspireret af autentiske drabssager. Mona har desuden udgivet: I Guds skabte billede, Beelzebul, Dødemasken, Detour, Jægerens skygge og Fange til døden.
Forfatter | Mona Hawthorn Andersen |
Størrelse (Længde) | |
Udgivelsesår | November 2022 |
Oversat af | |
Originalsprog | |
Størrelse (Højde) | |
Udgivelsestype | Bog |
Størrelse (Bredde) | |
Indbinding | Blødt omslag med flapper |
ISBN Nummer | |
Sideantal | 244 |
Ekstern Reference | |
ISBN |