E-BØGER INFO

mellemgaards e-bøger

En e-bog er en bog i digitalt format, som kan læses på en computer, en smartphone, en iPad eller en dedikeret e-bogslæser – alt afhængig af format og rettigheder. Mellemgaard udgiver e-bøger i formaterne ePub og pdf, som er de mest udbredte og fleksible formater til e-bøger. Når du bestiller en e-bog, sender vi dig en ePub fil. Du skal selv give forlaget besked, hvis du i stedet ønsker e-bogen som pdf-fil.

 

EPub

EPub-formatet er det mest fleksible e-bogsformat af alle, idet teksten altid ombrydes efter din skærms størrelse. Du kan altså både læse dem på computerskærmen og på mobiltelefoner og e-bogslæsere, uden at læseoplevelsen forringes.

 

Pdf

Pdf er overordnet set mindre fleksibelt end ePub og egner sig bedst til enheder med store skærme, som bærbare computere og lignende. Det skyldes, at pdf-formatet ikke tillader, teksten ombrydes så fleksibelt som ved ePub-formatet. Derfor kan du opleve, at teksten står underligt, hvis du læser en e-bog i pdf-format på en e-bogslæser.

Når mellemgaard har modtaget bestillingen, mailes e-bogen til dig. Når du har købt din e-bog, modtager du pr. mail en ePub-fil eller pdf-fil. Klik på den vedhæftede fil i mailen, og bogen hentes automatisk ned på din computer.

 

Hvad gør jeg, når jeg har hentet e-bogen ned på min computer?

For at læse din e-bog skal du bruge et læseprogram og/eller en dedikeret e-bogslæser, smartphone eller iPad, hvis du ønsker at læse bogen andre steder end på din computer. Hvilke programmer du skal bruge til at læse din e-bog med, afhænger af bogens format og de tilhørende rettigheder og licenser. Vi har nedenfor linket til flere af disse med information om, hvilke typer e-bøger og enheder de kan benyttes til.

 

Information om rettigheder og licenser (DRM og vandmærke)

På hver enkelt e-bog vil der fremgå, hvilke rettigheder der følger med bogen. Dette er angivet under forlagets resume og beskrivelse af bogen. Rettigheder og licenser har overordnet set indflydelse på, hvad du kan gøre med din e-bog, og hvordan du kan bruge den. Du bør altid tjekke, hvilke rettigheder og licenser der følger med en e-bog, inden du køber den.

 

Hvad er DRM (Digital Rights Management)?

DRM er en form for kopibeskyttelse, der kontrollerer, at køberen ikke videregiver e-bogen til andre. DRM-beskyttede e-bøger kan i princippet kun læses med programmet Adobe Digital Editions. DRM-beskyttelse begrænser også, hvor mange gange en bog kan printes, og hvor mange sider man kan kopiere over i andre programmer.

For at læse DRM-beskyttede pdf-filer kræver det, at du har hentet og installeret læseprogrammet Adobe Digital Editions. 
Det er gratis og kan hentes her: http://www.adobe.com/products/digitaleditions/

Der findes e-bogslæsere, der understøtter Adobe Digital Editions, og som derfor godt kan læse DRM-beskyttede e-bøger. Vi henviser her til, at du selv tjekker, om din e-bogslæser understøtter læsning af DRM-beskyttede filer.

Vi har dog kendskab til at følgende e-bogslæsere understøtter læsning af DRM-beskyttede e-bøger: Sony Readers, Bebook, Irex og Cybook. Kindle understøtter ikke læsning af DRM-beskyttede e-bøger.

Hos mellemgaard er alle skønlitterære e-bøger i ePub-format fri for DRM – hvilket giver dig den bedste og frieste brug af din e-bog. Fagbøger vil i højere grad være beskyttet med DRM.

 

Hvad er vandmærker?

At en e-bog har et vandmærke betyder, at der et usynligt sted i bogen er indsat et stempel med dit ordrenummer. Man kan således spore et eventuelt misbrug tilbage til køberen af e-bogen.

Vandmærket har ingen indflydelse på læsning, print og kopiering til andre enheder af din e-bog. Du kan altså flytte din e-bog til så mange enheder du vil (pc, iPhone, iPad, Kindle osv.). Vandmærkede e-bøger er således heller ikke begrænsede til at skulle læses med ét specifikt program, som det er tilfældet med DRM-beskyttede e-bøger.

Uanset hvilke rettigheder og kopibeskyttelser din e-bog leveres med, så er der tale om ophavsretligt materiale, som ikke må videregives til andre.

 

Apple

Alle vores e-bøger i ePub-format og pdf (med vandmærke og uden DRM) kan uden problemer benyttes på iPad, iPhone og iPod Touch. Det eneste krav er, at du har iTunes (9.1 eller senere) og har Apples bog-applikation iBooks installeret. IBooks er gratis og kan hentes i iTunes.

 

Sådan gør du:


1. Gem din e-bog fra mellemgaard på dit Appleprodukt. 

2. Åbn iTunes, og træk din e-bog over i dit iTunes-bibliotek. iTunes sorterer selv filen under kategorien Bøger. 

3. Synkroniser din iPad/iPhone/iPod Touch med iTunes. Husk, at du i iTunes skal vælge, at kategorien Bøger skal synkroniseres. Herefter bliver din e-bog (ePub eller pdf (vandmærke/uden DRM)) automatisk installeret i dit iBooks-bibliotek på din iPad/iPhone/iPod Touch.

 

Her er en liste over ePub- og pdf-læseprogrammer til pc/Mac og bærbare enheder (e-bogslæsere og smartphones):


 

  • Adobe Acrobat Reader: pdf-læser til pc og Mac.
  • Adobe Digital Editions: pdf- og ePub-læser til pc og Mac. Læser også DRM-beskyttede filer.
  • Aldiko: ePub-læser til mobiltelefoner med Android-styresystemet.
  • Calibre: pdf- og ePub-læser til pc og Mac.
  • ePub-filer. Dette forudsætter blot, at Firefox (gratis) er installeret.
  • EPUBREADER: Et tilføjelsesprogram til internetbrowseren Firefox, der muliggør læsning af 
  • eReader Pro: ePub-læser til telefoner med Windows Mobile.
  • Foxit: pdf-læser til pc, Mac og forskellige mobiltelefoner.
  • Stanza: ePub-læser til Mac, iPhone og iPod Touch.