Hos Den Frie A-kasse i Aalborg møder sagsbehandlerne ind til en ny hverdag. De har hidtil været vant til, at afdelingschefen, Mogens, eller teamlederen, Annemette, har fordelt sagerne imellem dem. Fremover skal de i stedet selv trække sagerne fra en computerstyret pulje. Denne forandring vækker ikke lige stor begejstring hos dem alle, men det skal snart vise sig at være den mindste af de forandringer, som de skal vænne sig til.
Mogens er midt i at gennemgå sine noter fra en ledersamling og forberede sig til teammøde, da han modtager mystiske sms’er vedrørende et køb, som han ikke kender noget til. Da han ringer til IT, er der knas på linjen, og han mærker et voldsomt stik i det ene øre. Dagen efter bemærker Annemette, at Mogens ikke opfører sig, som han plejer. Hvad går der af ham?
Uddrag af bogen
Mogens’ telefon blinkede. Han havde fået en sms.
Vi behandler nu din ordre. Venligst bekræft, at du er indforstået med vores forretningsbetingelser.
Hvilken ordre? Han havde da ikke bestilt noget. Telefonnummeret var ikke kodet ind i hans telefonbog, og han genkendte det ikke. Han slog nummeret op på Krak.
Fejl. Indtast navn, adresse eller telefonnummer.
Mærkeligt. Han dobbelttjekkede nummeret. Åh, vent. Han havde tastet syv cifre, ikke otte. Han kiggede på telefonen. Men der var kun syv cifre. Han skrev:
Hvem er du? Jeg tror, at du har fået forkert nummer.
Han havde ikke mere end lagt telefonen, før en ny besked tikkede ind.
Tak for dit køb. Vi ser frem til et godt samarbejde.
Om forfatteren
Dorte Bakbo (f. 1977) er bachelor i erhvervssprog og bosiddende i Nørresundby. Hun arbejdede i en længere årrække i en a-kasse. En sommer var der meget travlt på kontoret, og det var her, ideen til Besat af arbejde opstod. Hun har tidligere udgivet romanerne Parallelsamfundet (2015) og Hotellet (2016).
Forfatter | Dorte Bakbo |
Størrelse (Længde) | |
Udgivelsesår | Maj 2021 |
Oversat af | |
Originalsprog | |
Størrelse (Højde) | |
Udgivelsestype | Bog |
Størrelse (Bredde) | |
Indbinding | Blødt omslag med flapper |
ISBN Nummer | |
Sideantal | 106 |
Ekstern Reference | |
ISBN |