PILGRIMMEN

På sin vandring på caminoen fra Saint-Jean-Pied-de Port til Santiago de Compostela og videre til Finisterre møder Pilgrimmen mangen et spøjst menneske og fortæller sine usandsynlige historier. Ingen tror ham; han er en løgner, siger man. Ulyksaligvis må han lyve for at være troværdig, og en lille løgn gør begivenheden eller oplevelsen plausibel.

Ingen må dog betvivle Pilgrimmens møde med de tamilske tigere eller natten på toppen af Kilimanjaro i en lagenpose sammen med en kommunist. Også gåturen over Livingstone Mountains er autentisk. At Pilgrimmens far overlevede støddosering med et for lægerne helt ukendt præparat, står også til troende.

Mere tvivlsomme er Pilgrimmens samtaler med Buddhisten. Han gengiver dialogerne, som han mener at huske dem, men Pilgrimmen er gammel. Han husker ikke meget. Men Den Klasseløse er klasseløs, Slagteren er slagter, og Pomfritten er en pomfrit. Om Buddhisten er buddhist, vides ikke, men en heks er en heks, en pilgrim er en pilgrim, og en pilgrim skriver ikke alt på latin.

Uddrag af bogen
– Javel, men bortset fra Ivar og hans lidt sære facon var det jo meget fredeligt.
– Nåh, røde Ejnar blev da kastreret uden dom.
– Nå, ja, pigen var jo kun otte år, men blev han kastreret?
– Ja, politiet hentede ham efter voldtægten, og han blev indlagt. Hospitalet skar klunkerne af, men der var ingen retssag.
– Ja, lovligt kan det jo næppe have været.
– Nej! og vi har da også et eksempel på gruppevoldtægt.
– Åh, var der ikke tale om drengestreger?
– Nej, de var fem om det. Den ældste af drengene var atten, en var seksten, tre lidt yngre, og pigen var kun elleve, men det blev ikke anmeldt.
– Hvorfor ikke?
– Pigens forældre havde meget lav social status, og pigens tolvårige bror var for øvrigt med i gruppen.

Om forfatteren
Villy Bang-Madsen er opvokset på en gård i en søskendeflok på otte i Djeld i Jylland. Han ser tilbage på en tilværelse i en omskiftelig tid med en lun og lommefilosofisk erkendelse af, at mennesker er og bliver en mærkelig, udefinerbar størrelse, og hans skildringer giver stof til både morskab og eftertanke.