MANDEN MIDTIMELLEM

MANDEN MIDTIMELLEM

259,95 DKK

MANDEN MIDTIMELLEM
Varer
 
Pris
Note
Antal

 

Henrik har som arbejdsløs nu tid til at tænke tilbage på sit liv, lige fra han som barn drømte om at blive pianist, over tilværelsen som knokledyr i et mindre vellykket ægteskab, til han fandt en ny partner.

Han lever både i nuet og i fortiden, men tvinges også af sine egne børn og sin nye kone til at reagere fremadrettet: Hans kommende svigersøn vil tage med sine kammerater i Livgarden til Afghanistan, og hans bonussøn, Rune, springer ud som bøsse og vil giftes med en, hvis familie er imod det.
Kort og godt er Henrik en helt almindelig mand med et helt almindeligt liv. Og dog.

Manden midtimellem er en varm og humoristisk roman om hverdagens glæder og dramaer, der fører læseren fra 1970’erne frem til 2010’erne.

Uddrag af bogen
– Nej, jeg vil ikke komme. Du kan ikke bare regne med, at …
Men hans bror havde lagt på, og han stirrede rasende på mobilen, som om Arne befandt sig i den.
– Det lød som din bror, kom det fra Sanne.
– Ja, den kraftidiot.
– Hvad ville han?
– Han vil have, at jeg om en halv time stiller på hans kontor. Men han kan tro om. Bare fordi han er min storebror, skal han ikke tro, han kan få mig til at hoppe og danse.
– Det kunne da ellers se sjovt ud. Og så lige i bilen.
– Nå, det synes du, Carl.
Henrik kunne ikke lade være med at smile ad Carls tørre, udglattende humor.
– Ved han ikke, at det er i dag, Ulrich er taget til Afghanistan, spurgte Rune.

Om forfatteren
Peter A. Berg blev født i 1954 som præstesøn i København og har siden 1987 boet i Roskilde. Egentlig er han uddannet mag.art. i filmvidenskab, men det blev journalistikken, der blev hans levebrød, og han har skrevet om alt fra kunst til politik. Manden midtimellem er hans skønlitterære debut.

Forfatter Peter A. Berg
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår August 2016
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 336
Ekstern Reference
ISBN P-bog: 9788771900026 og E-bog: 9788771901986