ANSIGTET I SPEJLET

ANSIGTET I SPEJLET

149,95 DKK

stk.

Kriminalreporteren og produceren Sabrina Fanø, fraskilt med en voksen teenagedatter, flytter i nyt hus på en stille idyllisk vej i den lille by Virum i Nordsjælland. Tæt på sin gode veninde, psykologen Margrete.
Men det, der skulle være en afslappende ny begyndelse for Sabrina, viser sig tværtimod at være starten på et sandt mareridt. Mord og hjemmerøverier begynder at florere, og endnu en gang må hun i gang med efterforskningen, der fører hende henimod en af sit livs sværeste beslutninger …
Ansigtet i spejlet er andet bind i trilogien om Sabrina Fanø.

Uddrag af bogen

Klokken viste lidt i fire på det brede display i den mørke stationcar, og de tre personer i bilen var klædt i mørkt tøj. Da de nærmede sig den lille villavej, der var deres mål, tog de tavst sorte elefanthuer over ansigtet og tjekkede deres værktøj. Passageren ved siden af føreren åbnede handskerummet, tog hurtigt pistolen og maste den ned mellem livremmen og maven. Han vendte sig om og så på en yngre mand, der nervøst sad på bagsædet.
”Du er sikker på, det var nummer 17?” Han tog den sidste slurk af sin øl og krøllede dåsen sammen og smed den ud af vinduet.
”Ja.” Han pegede på patriciervillaen, der med sin hvide facade lyste op i den mørke nat.
Manden, der kørte bilen, kørte et par meter forbi, hvorefter han standsede og slukkede motoren. Cigaretten, der havde hængt i mundvigen, fik et sidste sug, før den blev mast i askebægeret. Han hostede voldsomt og tog en slurk af sin øl, der havde balanceret faretruende på instrumentbrættet under hele kørslen.
”Lad os så give den en fucking skalle!” Han grinte smørret og tog køllen fra bagsædet, hvorefter de alle sprang ud af bilen og lod den være ulåst, mens de gik tilbage til huset, der henlå i mørke.

Om forfatteren

Pia Reesen Brønnum (f. 1960) er fra Gl. Holte. Hun er uddannet psykoterapeut og har i to årtier arbejdet i Danmarks Radio og som studievært og producer på en lokalradio. Hun debuterede i 2006 med Hænges ej som druknes skal og arbejder nu udelukkende som forfatter.
Forfatter Pia Reesen Brønnum
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår 1. udgave, 2. oplag 2014
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper
ISBN Nummer
Sideantal 302
Ekstern Reference
ISBN 978-87-92622-05-1