SJÆLENS FORLIS - DØDSSEJLEREN II

SJÆLENS FORLIS - DØDSSEJLEREN II
SJÆLENS FORLIS - DØDSSEJLEREN II
Varer
 
Pris
Note
Antal
  • Vælg udgave: P-bog

    199,96 DKK

     
  • Vælg udgave: E-bog

    79,20 DKK

     

Dødssejleren sætter atter kløerne i dig, og hvis du troede at alt endte lykkeligt, og at heltenes kvaler var slut, var du desværre naiv. At være forbundet med et skib af den kaliber giver en skrøbelig frihed, og hvad sker der egentlig når en zigzaggende vilje kommer i konflikt med en uafsluttet kode?

Viser Names dystre varsler sig så tilmed at være sande, er det hele næsten ubærligt. Næsten, for vi har med et sejt og kløgtigt slæng at gøre, men kan de alle slippe med sjælen i behold? Det blodrøde træ danner ar, og får du mange … ja, så er det sket med dig.

Men skibet fortsætter hvor det slap, og imens splejses de løse ender sammen. Vi er langtfra færdige med Alex og vennerne, men galleriet udvides kraftigt, så gå ikke glip af gadedrengen Lucas, flaben Silas, vikingen Atom, budbringeren Maya og deres pyjamasklædte lærling, Asmus. Hylerne bør du derimod undgå, men hold kæft hvor er det svært når deres anfører svælger i andres smerte. Det vil nu vise sig om han kan tåle sin egen medicin, for han er ikke den eneste som leder efter en hobby.

Ingen undgår ar, men har de skårede brikker overhovedet en chance?


Uddrag af bogen

”Forbandede bunke lort.” Silas så med afsky på den voksende skygge. Spyttede græsstrået ud af munden, som smagte det ham ikke længere.

Sara mærkede tvivlen. Hvad tænkte hun dog på? Hvordan kunne hun tro at det kunne føre noget som helst godt med sig at sætte fødderne på det skib igen? Panikken blomstrede mens kolossen nærmede sig i hæsblæsende tempo.

”Fokus!” snerrede Silas og lod en iskold vind skylle mod hende.

Pludselig var den der. Lige ud for dem. Endnu større end Sara huskede. Større og mere uhyggelig. Nu var det ikke de hvide sejl hun fæstnede sig ved, men derimod plankernes slimede råd, sprækkerne, rurerne og ormehullerne. Kanonmundingerne stirrede koldt og sultent på sit publikum.


Om forfatteren

Nina Rosenmeier (f. 1968, Sorø) debuterer med Dødssejleren, og missionen er at levere hurtigløbende spænding, mens der under overfladen lurer et budskab om accept og velvilje trods forskelligheder. Hun holder af sort humor og andet, der på uskadelig vis stikker ud fra normalitetens blankpolerede facade.

Forfatter Nina Rosenmeier
Udgivelsesår Januar 2017
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
Sideantal 352
ISBN P-bog: 978-87-7190-328-7