FORUDSAT, AT DU HAR LYST TIL AT FORTSÆTTE (E-bog)

FORUDSAT, AT DU HAR LYST TIL AT FORTSÆTTE (E-bog)

69,95 DKK

Model/Varenr.: ISBN 978–87–93025–09-7
stk.

Historien foregår i dybderne af den menneskelige psykologi. Vi møder en
ung mand, der har haft kærligheden, men også mistet den igen. Han og
hans venner står foran en rejse, da fortællingen begynder. Det bliver en
rejse gennem forskellige splittelser, underlige oplevelser og
erkendelser, hvor han kommer tæt på at finde sig selv igen. Men
spørgsmålet forbliver blot, om det lykkes i tide. For som tiden går, får
han sværere og sværere ved at se forskellen mellem virkeligheden og
sine egne tanker. Velkommen til, men træd varsomt - tankens land er
skrøbeligt.

Uddrag af bogen:
Ensheden i mine dage har lagt sig
over mig som et tågetæppe, tykt, omklamrende, men jeg putter mig selv
ned, dybt ned i dets puppe, i dets varme. Tågen er så tyk, at den er
blevet til vand - nu befinder jeg mig i et vandtæppe, hvor jeg kun
overlever i kraft af min egen lille boble. Jeg forsøger at skrige,
stormfuldt, men mit skrig forbliver sprængt vand, og ud af den
krakelerende boble kommer der kun stilhed. Nu kommer jeg til syne i
stille-stående vand.

Om forfatteren:
Daniel Boysen Pedersen
(født 1986) er stud.cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt
Religionsvidenskab. Hans forfatterskab er præget af en eksperimenteren
med form og genreoverskridelser, og han lægger især vægt på alsidighed
med den menneskelige psykologi i fokus.
Forfatter Daniel Boysen Pedersen
Udgivelsesår 2012
Udgivelsestype E-bog
Indbinding e-pub format
Sideantal 111
ISBN 978–87–93025–09-7