BOYEBANDEN

BOYEBANDEN

89,00 DKK

BOYEBANDEN
Varer
 
Pris
Note
Antal

Jørgen Lindgreen har oprindelig skrevet bogen Boyebanden som radioroman til Radio Fyn. 15 afsnit om frøhandleren Jens Henrik Boye, der huserede på Vestfyn i midten af det forrige århundrede. Svindel, falskmønteri og vold fulgte i kølvandet på Boye Banden, der igen og igen "fik lov" til at overnatte i byens arresthuse.

Uddrag af bogen
Frøhandleren gik direkte til sagen, – Hr. dommer, sagde han, – jeg tilstår, at jeg har skrevet falske sedler.
Herredsfogeden havde svært ved at skjule sin forbavselse, men vendte sig hurtigt mod retsskriveren og dikterede, – Tiltalte Jens Henrik Boye vedgår at have fabrikeret falske pengesedler.
– Nej, indvendte Boye prompte, – det har jeg ikke tilstået.
– Tror han, at han skal gøre mig til grin. Herredsfogeden blev så ophidset, at han knaldede hammeren i skranken.
– Tilstået er tilstået, holdt han Boye fast.
– Jeg har skrevet falske sedler, hr. dommer. Et par varme tillidsfulde øjne over det lange fuldskæg rettedes mod herredsfogeden, – men ikke falske pengesedler. Og løgn må man vel ikke fortælle i retten, hr. dommer?

Om forfatteren
Jørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.

Forfatter Jørgen Lindgreen
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Oktober 2015
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 122
Ekstern Reference
ISBN E-bog: 978-87-93366-98-5