KÆRLIG HILSEN FRA ROM

KÆRLIG HILSEN FRA ROM

179,00 DKK

stk.

Kia Bach har boet syv år på Det Danske Institut i Rom, hvor hendes mand var direktør. Gennem årene har hun skrevet dagbog om alle de pændende, skøre og varme oplevelser, hun har haft under opholdet.

Hun har arbejdet med sigøjnere i kirken på Piazza Ungheria, hun har undervist i flygtningecentret i Den Amerikanske Kirke, og hun har arbejdet på den smukke protestantiske kirkegård, hvor bl.a. digterne Keats og
Shelley ligger begravet. Hun har mødt Italiens præsident Giorgio Napolitano og mange andre italienske kulturpersonligheder. Hun har også mødt en række spændende personer på Instituttet, der i det hele taget har været ramme om
mange store oplevelser.


Uddrag af bogen


Erik og jeg sidder og puster ud i stuen. Det er lørdag eftermiddag. Vi har været i GS, Roms store supermarked, for at lave storindkøb af yoghurt, æg, mælk, kartofler, rugbrød, kort sagt alt, som er svært at have
med hjem på cykel fra de store markeder. Vi sidder og læser aviser, La Repubblica og Corriere della Sera. Jeg drikker kaffe og Erik en øl. Nu ringer det på dørklokken. Erik tager den. Han kommer ind i stuen kort tid efter og ser
lidt forvildet ud. Der blev sagt: ”Det er hr. Møller, der står her udenfor. Må man komme ind og hilse på?” ”Jamen, tror du, det er DEN hr. Møller?” ”Jamen hvad ved jeg?” Jeg tager en jakke på og går ned og lukker op,” siger Erik. ”Du
rydder op!”


Om forfatteren


Kia Bach er født i Nordjylland i 1947 og er uddannet lærer på Hjørring Seminarium. Som lærer har hun især arbejdet med indvandrere og børn og unge med problemer, bl.a. på et behandlingshjem i Århus
Amt. Kia Bach er gift med komponist Erik Bach.
Forfatter Kia Bach
Udgivelsesår 2013
Udgivelsestype Bog
Indbinding Blødt omslag
Sideantal 145
ISBN 978-87-93025-52-3