DU KAN! LYSET TRÆNGER IND AF DE SMÅ SPRÆKKER

DU KAN! LYSET TRÆNGER IND AF DE SMÅ SPRÆKKER

149,95 DKK

DU KAN! LYSET TRÆNGER IND AF DE SMÅ SPRÆKKER
Varer
 
Pris
Note
Antal

Du kan! Lyset trænger ind ad de små sprækker er en selvbiografisk bog om forfatterens liv med særligt fokus på hans sklerose og dens betydning for hans liv. Den henvender sig særligt til folk med sklerose eller pårørende, men hovedbudskabet om at forsøge at se positivt på tilværelsen lige meget, hvad der sker, er universelt og gør at bogen også henvender sig bredt.

Bogen er struktureret i små kapitler fra forskellige tidspunkter i forfatterens liv, og stilen er kortfattet og lige til sagen.

Du kan! har to store kvaliteter. Den ene er, at forfatteren giver folk et indblik i, hvordan det føles at blive ramt af sklerose. Hvordan det ændrer en persons liv radikalt. Og den anden er den positive attitude, forfatteren står på mål for, hvor han via sit eget eksempel demonstrerer en tilgang til livet, hvor der aldrig gives op.

Uddrag af bogen
Selvom man ikke kan spå om fremtiden, ved jeg med sikkerhed, at jeg får det værre.

Jeg håber bare, at jeg vedbliver at leve sammen med min dejlige hustru. At vi i takt med udviklingen af min sygdom finder ud af at tilpasse vores forhold. Det vil, ved jeg, kræve, at jeg mobiliserer alle de ressourcer og al den energi, jeg overhovedet kan.

Jeg håber, at min elskede hustru er parat til at sluge den hærskare af kameler, som vil komme. Mit håb er, at jeg vedbliver at være omgivet af mennesker, som elsker mig. Nogen, som ser mig som et menneske, ikke kun som en skleroseramt.

Om forfatteren
Palle Diaz-Cordoves Sandager er født i 1962. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 1991. I sit arbejdsliv var han leder af en skolefritidsordning. Palle Diaz-Cordoves Sandager har spillet musik, tegnet, formgivet og udgivet flere børnebøger.

Forfatter Palle Diaz-Cordoves Sandager
Størrelse (Længde)
Udgivelsesår Januar 2016
Størrelse (Højde)
Udgivelsestype P-bog og E-bog
Størrelse (Bredde)
Indbinding Omslag m/flapper og E-pub
ISBN Nummer
Sideantal 96
Ekstern Reference
ISBN P-bog:978-87-93395-32-9 og E-bog: 978-87-93395-82-4